Vis
 
År
Sorter stigende  Sorter faldende
Nr.
Sorter stigende  Sorter faldende
Fag
Sorter stigende  Sorter faldende
Forfatter(e)
Sorter stigende  Sorter faldende
Titel
Sorter stigende  Sorter faldende
Kommentar
 
2004
3
fys
Børge L. Nielsen Ba-137m - henfald og halveringstid Hvorfor er halveringstiden for Ba-137m så lang? Forklaringen skal søges i enkeltpartikel-modellen, hvor nukleonerne bevæger sig i et sfærisk potential fra de øvrige nukleoner
2004
3
fys
Kim Bertelsen
Martin Schmidt
Fysikundervisning i Storbritannien Om ASE-konferencen i Reading, UK, januar 2004. Med "Evidencebased Practice in Science Education" ønsker man at anvise måder til forbedring af undervisningen i naturvidenskab, hvor anvisningerne skal være “Evidence-based” – altså baseret på pæd. forskning
2004
4
fys
Mads Hammerich Spektrografi med digitalkamera og gitter Byg selv en "bedre" spektrograf. Også med links til webs med gode ideer og til optagne spektre, der frit kan bruges
2004
4
fys
Ole Per Hansen Den kosmiske mikrobølgebaggrund Hvad er konstanten i Wiens forskydningslov? Der er åbenbart to forskellige!
2004
5
fys
Børge L. Nielsen Note om hodografer for Keplerbaner En hodograf er en afbildning, hvor hastighedsvektoren afsættes fra origo i hastighedsrummet. Der gælder en ret enkel sætning for disse hodografer, som måske ikke er så kendt: hodograferne er alle cirkler eller en del af en cirkel
2004
6
fys
Gert Hansen Fysiklærerforeningens beretning 2003-2004
2004
7
fys
Claus Münchow Kvalitativ fysik - en vej til succes Reformfysik. Når fysik bliver knyttet til andre fag, kan det ændre fysiks indhold og sigte - og elevernes vurdering af faget. Erfaringer med fysik og filosofi
2004
7
fys
Klaus Nielsen Liseberg - et forsøg værd Spin rock! Liseberg er Gøteborgs nöjespark med utrolig mange forskellige kørende forlystelser. Professor Ann-Marie Pendrill, Chalmers Universitet i Gøteborg, har udarbejdet et flot og stort materiale til mange niveauer om fysik og matematik på Liseberg
2004
7
fys
Mikkel Rønne Polariseret lys og krystaller. Forsøg med polariseret lys. Krystallerne kan ethvert gymnasium lave, men det giver en væsentlig større oplevelse at kigge på krystalliseringsprocessen gennem et polarisationsapparat
2004
7
fys
Ole Sørensen Sommerferie på CERN Hvad får man ud af at bruge tre uger af sin sommerferie på et internationalt fysikkursus på CERN? Og hvordan kan andre fysiklærere udnytte CERNs ressourcer?
2005
3
fys
Bjørn Larsen En færd i Island med fysiklærerne fra Københavns VUC Undergrundsvarme, gletschere og 'Brintenergi driver bus i Reykjavik' var emner under turen.
2005
3
fys
Frank Bason Det grønne glimt - en god historie Efter gymnasiereformen skal vi være endnu mere opmærksomme på, at eleverne skal motiveres med udgangspunkt i dagligdagen, helst ledsaget af engageret historiefortælling. Om solskivens farveskift ved op- og nedgang
2005
3
fys
Karl Johan Fuglsang Jensen
Bjarning Grøn
Cassini-Huygens – en moderne opdagelsesrejse Det er ikke uvæsentligt, at eleverne i skolen lærer om ting, som de kan diskutere med forældre og søskende derhjemme i forbindelse med, at emnet tages op i indslag i tv eller i aviser. Landingen på Titan i januar 2005 som undervisningsemne
2005
4
fys
Brian Kieslich
Finn Nygaard
Signe Skovmand
Marianne Søby
Ole Brok
Bjarning Grøn
Virtuelle eksperimenter i fysik C Virtuelle eksperimenter som et redskab til at levendegøre fysikundervisningen
2005
4
fys
Jens Ejsing Banekurver i r-2 felter – en simpel udledning Med brug af hodografer, jf. Børge L. Nielsens artikel i 2004 nr. 5
2005
4
fys
Mikkel Rønne Lys og farver To farveøvelser, der kan udføres på Ungdomslaboratoriet
2005
4
fys
Morten Sørensen En lille magnet kan svæve over en superleder Om praktiske forsøg med Meissner-effekten, der ikke kun er fascinerende at kigge på, men har også konkrete anvendelser
2005
4
fys
Ole Witt-Hansen De tykke er de hurtigste Om manglende forståelse af Newtons 2. lov, begrebet "resulterende kraft" og cyklister på vej ned ad en bakke
2005
5
fys
Gert Hansen Fysiklærerforeningens beretning 2004-2005
2005
6
fys
Anna B.O. Jensen
Mikkel Laurentzius
Keld Dueholm
GPS i gymnasieundervisningen Forslag til, hvordan GPS og satellitnavigation kan indgå som element i undervisningen i bl.a. fysik, matematik, biologi og geografi i gymnasiet
2005
6
fys
Henning Brandt Jensen De tykkeste er de hurtigste – en replik Eksakt løsning til Ole Witt-Hansens indlæg i LMFK-bladet nr. 4 2005
2005
6
fys
Ole Witt-Hansen Den heldige kat og golfkuglen Om deceleration og friktion ved rulning
2006
1
fys
Ole Witt-Hansen Hvor dybt stikker blyanten? Hvor dybt vil en blyant stikke, når den tabes i et lodret bægerglas fra en passende højde
2006
3
fys
Carsten Andersen Tværfagligt undervisningsprojekt Fysiologiske eksperimenter: hævet og sænket arm, kyllingeben og fåreansigt, opdrift på en ballon, højde morgen og aften, vægtløshedsmåler, mm.
2006
3
fys
Morten Laursen Carbon nanotubes for fodgængere Nogle grundlæggende egenskaber ved carbon nanotubes. Carbon-hexagoner, Single-Walled NanoTubes, Multi Walled Nanotubes, mm.
2006
3
fys
Ole Witt-Hansen Massen af Jordens atmosfære En beregning af atmosfærens masse med brug af integraler, idet der tages hensyn til lufttrykkets aftagen op gennem atmosfæren
2006
4
fys
Diverse Massen af Jordens atmosfære – igen! Redaktionen har modtaget et stort antal reaktioner på Ole Witt-Hansens artikel om Jordens atmosfære i maj-nummeret 2006 af LMFK-bladet
2006
4
fys
Flemming Jørgensen Mere om Jordens atmosfære Kommentar til Ole Witt-Hansens artikel om jordatmosfærens masse i majnummeret af LMFK 2006. Her vises en udregning, der er så simpel, at den kan bruges i 1. g
2006
4
fys
Mikkel Rønne Demonstration af drivhuseffekten Drivhuseffekten indgår som en vigtig del i al den fysik, der handler om klima og bæredygtig udvikling. Det vil derfor være rigtig rart, hvis man kan demonstrere drivhuseffekten rent eksperimentelt
2006
5
fys
Gert Hansen Fysiklærerforeningens beretning 2005-2006
2006
6
fys
Flemming Petersen
Bjarne Lundager Jensen
Det danske vindmølleeventyr Bogen sluttes af med en række mere faktuelle afsnit og opgaver til fagene fysik, geografi og samfundsfag. Det er forfatternes og forlagets idé, at bogen blandt andet skal kunne anvendes i AT og NV
2007
1
fys
Orla Højris Jensen
Bjarning Grøn
Mit navn er Robert Oppenheimer Rollespil om de beslutninger, der førte til, at atombomberne blev kastet
2007
2
fys
Aage Andersen
Peter B. Yde
Tsunami forsøg Vi har stillet tre krav til vores tsunamidemonstration: Der skal simuleres et jordskælv; vandet skal trække sig tilbage, før tsunamien slår ind på “kysten”; og tsunamiens amplitude skal vokse synligt fra jordskælvszonen til “kysten”
2007
2
fys
Anders Bjarklev Hvad optikken kan – Videnskaben, ingen ser Et kig på fremtidens fiberlasere - og omtale af bogen 'Optiske horisonter'
2007
2
fys
Frank Bason Optikbordsdata fra Galathea 3 Ombord på Galathea 3 var en lang række måleapparater til måling af indstråling og tryk. Beskrivelse og data er tilgængelige
2007
2
fys
Kurt Jakobsen
Carsten Claussen
Vejledende opgaver til den skriftlige prøve i fysik Nu er de to sæt vejledende opgaver til den skriftlige prøve i fysik A offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside. Læs kommentarer her
2007
2
fys
Niels Bandholm Bornholms gåde Er Bornholms kirker placeret efter et astronomisk mønster?
2007
3
fys
Jesper Munk Jensen I Galileis fodspor – mål højden af et månekrater Med C-niveau matematik er det muligt at bestemme højden af bjerge på Månen. Ekstra fascinerende bliver det, hvis det sker med et billede, som man selv har taget
2007
3
fys
Ole Witt-Hansen Achilleus og skildpadden Efter 1988-reformen, hvor man i højere grad inddrog historisk matematik, er det klassiske paradoks om Achilleus og skildpadden ofte omtalt i lærebøgerne. Her følger den definitive forklaring på et (ikke)paradoks
2007
3
fys
Peter Schwartz Jensen Vores nyindkøbte røntgenfluorescensudstyr Udstyret består af en detektor, XR-100CR, strømforsyning og forstærker, PX2CR, og en multikanalanalysator, MCA 8000A, samt en computer med programmet ADMCA. Det kan energianalysere røntgenstråling i området fra godt 1 keV til godt 30 keV
2007
4
fys
Lisa Christensen, Isbjerge og havvand Golfstrømmen har ansvaret for, at vi her i nordeuropa har et forholdsvis mildt klima i forhold til vores breddegrad. En af de mere pudsige forudsigelser for klimaforandringerne er, at den globale opvarmning vil føre til, at det vil blive koldere her i DK
2007
4
fys
Morten Laursen Polariseret lys, optisk drejning og sukkerindhold Forsøg med polariseret lys og optisk aktivitet kan sagtens udføres som fysiks bidrag i et AT-forløb
2007
4
fys
Ole Witt-Hansen Hvorfor virker induktionskogeplader kun på kogegrej af jern? Induktion kan give anledning til hvirvelstrømme i alle metaller, men hvorfor kan kogegrej til induktionskomfurer kun anvendes, hvis det kan magnetiseres
2007
5
fys
Martin Schmidt Fysiklærerforeningens beretning 2006-2007
2007
6
fys
Bjarning Grøn Island viser vejen til det første brintsamfund De islandske sagaer har forvandlet sig fra lokale drabelige historier om ære og heltegerninger til en stilsikker erobring af verden
2007
6
fys
Danni Thorkild Pedersen Historien om laserkapløbet Temaet 2007/08 for fysik i det 21. århundrede erLaseren – den moderne lyskilde. Laserens mange anvendelser er vi måske nok nogenlunde fortrolige med,men hvordan er historien bag laserens tilblivelse?
2007
6
fys
Mette Øhlenschlæger
Lene Diness Jensen
Ioniserende stråling fra radioaktive kilder Hvordan er reglerne for omgang med kilder
2008
1
fys
Ole Witt-Hansen Regression eller “bedste rette linie” At man har fjernet tæppet fuldstændig under eleverne, hvad angår forståelsen af behandling af måleresultater er evident, men kender du den teoretiske baggrund for regression, mindste kvadraters metode, korrelationskoefficient og Chi-Square probability?
2008
2
fys
Ole Witt-Hansen Newtons gravitationsproblem Vi ved, at man kan beregne gravitationskraften fra et kugleformigt legeme, som om hele legemets masse var placeret i dets centrum. Men hvorfor?
2008
2
fys
Per Brønserud DASG – udviklingsprojekt Teorien for afkøling af et blylod er ikke helt enkel. Hvad bidrager mest: stråling eller konvektion?
2008
3
fys
Flemming Jørgensen Newtons gravitationsproblem, part I Den første af to artikler om Newtons gravitationsproblem, altså dette, at man kan beregne gravitationskraften fra et kugleformet legeme som om hele legemets masse var placeret i dets centrum. I denne artikel præsenteres "moderne" løsninger
2008
4
fys
Flemming Jørgensen Newtons gravitationsproblem, part II Den anden af to artikler om Newtons gravitationsproblem, altså dette, at man kan beregne gravitationskraften fra et kugleformet legeme som om hele legemets masse var placeret i dets centrum. I denne artikel præsenteres Newtons egen løsning.
2008
4
fys
Ole Witt-Hansen Den kuriøse corioliskraft Er det en skrøne, at strømhvirvler altid bevæger sig med uret på den nordlige halvkugle og mod uret på den sydlige som en konsekvens corioliskraften?
2008
5
fys
Martin Kajhøj Fysiklærerforeningens beretning 2007-2008
2008
6
fys
Danni Thorkild Pedersen Laserboom og patentkrig I 1987 endte en knap 30-årig kamp om pa­tent­rettigheder på laseren og en række anvendelser. Artiklen giver en kort genfortælling af historien
2009
2
fys
Danni Pedersen Laserpionerernes tilbageblik Det er ikke altid, at fremstillinger af laserens historie yder retfærdighed til de rette. Især ikke, hvis historien fortælles af dem, der er en del af historien
2009
2
fys
Ole Witt-Hansen Hvor lang tid varer et stjerneskud? Hvordan kan man ud fra en meteors masse og hastighed beskrive dens vej ned gennem atmosfæren? Her giver forfatteren en fremstilling af fysikken bag
2009
3
fys
Jes Aarre
Morten Gjeddebæk
CO2-kvoter til salg Hvordan kan man på samme tid forbedre højbed og landbrugsjord, selvforsyne 100% med varme og elektricitet og dræne atmosfæren for CO2?
2009
5
fys
Martin Kajhøj Fysiklærerforeningens beretning 2008-2009
2009
6
fys
Ole Witt-Hansen Overfladespænding Vi ved alle, at overfladespænding skyldes, at molekylerne i en væske tiltrækker hinanden, og at man kan mindske vands overfladespænding ved at tilsætte lidt sulfo. Men hvad ved vi ellers?
2010
1
fys
Ole L. Trinhammer Bevægelsesloven for en partikel Relativistisk sammenhæng mellem kraft og acceleration
2010
2
fys
Bjarning Grøn GeoCamp Iceland Tips til studietur i Island
2010
2
fys
Jesper Laub Modellus Modellus er et lille simpelt men effektivt program til simulering af en matematisk model
2010
2
fys
Niels Erik Wegge Exoplaneter Artiklen behandler bestemmelse af grundlæggende banedata for exoplaneter ved hjælp af radialhastighedsmetoden, samt en illustrerende, eksperimentel lydsimulering
2010
2
fys
Ole Witt-Hansen Slinger i valsen - rotation om 3 principale akser Hvorfor kan et legeme med 3 forskellige inertimomenter udføre en stabil fri rotation omkring to af akserne, men ikke om den tredje
2010
3
fys
Ulrich B. Hoff RealD 3D - et nysgerrigt studium af seneste 3D-filmteknologi Den nyeste teknologi inden for 3D-film, kaldet RealD, med særligt fokus på at forstå RealD-brillens konstruktion og virkemåde. Desuden giver artiklen inspiration til, hvorledes fænomenet polarisation kan inddrages i gymnasiets fysikundervisning
2010
4
fys
Kasper Astrup Eriksen Variation af forsøg til eksamen i fysik A Forsøg med ikke kendte elementer: et af de faglige mål for fysik A er, at eleverne skal kunne tilrettelægge fysiske eksperimenter til undersøgelse af en åben problemstilling.
2010
5
fys
Martin Kaihøj Fysiklærerforeningens beretning 2009-2010
2010
6
fys
Helge Bennedsen Monoatomar idealgas Lidt statistisk mekanik udført på en monoatomar idealgas, der med ens temperatur overalt befinder sig i et homogent tyngdefelt.
2010
6
fys
Indermohan Singh Walia Gnidningskoefficient Simpelt eksperiment til bestemmelse af gnidningskoefficient for gnidning mellem en klods og underlag.
2011
1
fys
Indermohan Singh Walia Dopplereffekt En udledning af både den klassiske og den relativistiske Dopplereffekt.
2011
1
fys
Line Vejrum Wæhrens CanSat - et godt projekt i fysik og kemi En beskrivelse af dansk elevdeltagelse i den europæisk CanSat konkurrence, afholdt af ESA i januar 2010.
2011
2
fys
Ole Witt-Hansen Raketter i studieretningsprojekter Raketligningen, vandraketten og lightergasraketten.
2011
2
fys
Poul Rose Faldtid fra store højder Model af fald mod Jorden fra højder op 60 jordradier
2011
2
fys
Ulrich Busk Hoff Mere RealD3D: Polarisation, reflektion og Jones matricer 3D–briller og Jones–matricer som et værktøj til analyse af polarisationsfænomener.
2011
3
fys
Cecilie Toft Torstensen Science-talenter i Fusionsklassen Elevbeskrivelse af studietur til bl.a. JET
2011
3
fys
Helge Bennedsen Tung fugtig luft Idealgasligningen anvendt til sammenligning af fugtig og tør atmosfærisk luft
2011
3
fys
Jesper Munk Jensen
Hanne Krøyer
Nyt tilbud til fysik- og naturgeografiundervisningen Pilotprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet om udvikling af udstyrskuffert til brug for elever i forbindelse med geoelektriske undersøgelser.
2011
3
fys
Mikkel Mathiasen Relevante it-øvelser i astronomi Beskrivelse af undervisningsforløb med brug af it til galakseklassifikation og sumulation af galaksekollisioner
2011
3
fys
Peder Danielsen Nyt liv til astronomi på Roskilde Katedralskole Studiekreds i astronomi 2010/11 på Roskilde Katedralskole
2011
3
fys
Ulrich Busk Hoff
Kaare Winkel Pedersen
De blinde passagerer kiggede Olafur Eliasson i kortene At-forløb i fysik og billedkunst på kunstmuseet Arken om Olafur Eliassons udstilling "Den blinde passager"
2011
4
fys
Carl Hemmingsen Eksperimenter i kinematik med brug af lydkort som timer • Det frie fald med mønt • Frit fald med perler på snor • Hastighed af fodbold • Energitab for hoppende bold • Ekko i paprør • Lydhastighed i metal – Forsøg med pc og programmet Datalyse.
2011
4
fys
Peter Kjeldsen Nyt liv i neutrongryden og den eksperimentelle kernefysik Ebay udbyder et overraskende stort udvalg af eksotiske grundstoffer til overkommelige priser. Indkøb af 100 g Dy–spåner skyldtes et gammelt ønske om at neutronaktivere netop dysprosium, der har et meget stort neutrontværsnit for termiske neutroner.
2011
4
fys
Poul Rose Faldtid fra stor højde (2) Et antal punktpartikler med masse M placeres inde i en kugleflade med radius d så massefordelingen er homogen. Kl. 0 slippes de løs og overlades til de gensidige gravitationskræfter. Det forudsættes, at der ikke er forstyrrende ydre gravitationskræter.
2011
5
fys
Frank L Borum Fysiklærerforeningens beretning 2010–2011 0
2011
6
fys
Ole Witt–Hansen Varmepumpen – et eksempel på brug af termodynamikkens 1. og 2. hovedsætning
2012
2
fys
Ole Witt-Hansen Der er hul i spanden Tømning af en beholder via en hane i bunden.
2012
2
fys
Peter Husby Måling af ventetider med LoggerPro - Poissonfordelinger og E I forbindelse med telefoni fik vi brug for måledata, der var Erlangfordelte. Det var muligt at måle fx ventetider mellem radioaktive henfald med Logger Pro.
2012
3
fys
Hans Erik Schrøder Nogle betragtninger i anledning af et 100 års jubilæum Jeg har taget det forestående 100 år som en anledning til at genlæse afhandlingen On the Constitution of Atoms and Molecules, offentliggjort i Philosophical Magazine fra juli 1913 – og reflektere over den.
2012
3
fys
Martin Glitrup Lucky Imaging i astronomiundervisningen Jeg har i min undervisning i astronomi lavet et forløb omkring billedbehandling, hvori jeg tog udgangspunkt i Lucky Imaging teknikken, som var emnet på mit speciale.
2012
3
fys
Niels Elbrønd Hansen 3 i en Galileoscope Galieleoscopet som alm. kikkert, camera obscura og anvendt til måling af solarkonstanten.
2012
4
fys
Jette Rygaard Poulsen Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, 2011 Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløb afholdt på skolerne i efteråret 2011. Et kort resume følger her.
2012
4
fys
Ole Witt–Hansen Lodret bevægelse i væsker og gasser Vi skal se på et legeme, der bevæger sig lodret i en væske eller luftart – kun påvirket af tyngdekraften, opdriften og den gnidningsmodstand, som skyldes viskositet.
2012
5
fys
Frank L. Borum Fysiklærerforeningens beretning 2011–2012
2012
6
fys
Michael Cramer Andersen
Rasmus Møller
Tema i partikelfysik på fysik A For at dække kernepensum og forberede eleverne til opgaverne ved den skriftlige eksamen, behøver man ikke læse hele bogen lige grundigt. En stram læsevejledning behøver ikke at omfatte mere end ca. 60 sider og kunne fx se ud som følger.
2012
6
fys
Ole Witt–Hansen Tsunamiens fysik I alle de år, hvor jeg har skullet gennemgå bølger i min fysikundervisning, og hvor jeg altid har understreget, at der ikke sker en stoftransport ved bølgeudbredelse, bliver jeg som regel konfronteret med det faktum, at vandbølger brydes og bliver skylle
2012
6
fys
Torsten Tranum Rømer Kvantemekanik i SRP’en I denne artikel præsenteres en SRP med omdrejningspunkt i kvantemekanikken. Først behandles selve opgaveformuleringen og dernæst bliver en vejledende besvarelse skitseret.
2013
1
fys
Gunnar Gunnarsson Kvantefysik i laboratoriet Jeg vil her komme ind på nogle forsøg, som hver især illustrerer forskellige aspekter af kvantemekanikken.
2013
1
fys
Hans Erik Schrøder Opfølgende og afsluttende betragtninger ved et 100 år Det er på en måde paradoksalt, at det netop blev Bohr, der knækkede nødden med at forklare Balmer–spektret, og dermed i princippet alle spektre, ud fra en atommodel.
2013
1
fys
Jørgen Angelo Svingningstiden T for det matematiske pendul I denne artikel udledes et bestemt integral til bestemmelse af den eksakte svingningstid for det matematiske pendul.
2013
1
fys
Niels Madsen
Michael Charlton
Stefan Eriksson
C. Aled Isaac
Dirk Peter van der Werf
Antibrint på flaske Vi beskriver et aktuelt eksperiment på CERN, hvor antibrint, et atom lavet udelukkende af antistof, er blevet holdt fanget i en magnetisk minimumsfælde for neutrale atomer og er blevet påvirket med mikrobølgestråler, der har forårsaget de første kvantesp
2013
1
fys
Thomas M. Amby
Mads Hammerich
Søren Detlefsen
Aage Andersen
Andreas Kring
Bente Jensen
Jens Jacob Thorndahl Lindballe
Rumfysik i Gymnasiet Det er ikke raketvidenskab – men det ligner! Her er en mulighed for at lege med udstyr, der kan noget, og som eleverne selv har helt kontrol over, i kortere– eller længerevarende eksperimentelle forløb.
2013
2
fys
Ole Witt-Hansen Om opvarmning og afkøling Når man laver forsøg med eleverne, har de især i 1.g svært ved at forstå, hvorfor måleresultater ”ikke passer præcist”.
2013
3
fys
Ján Benacka
John Andersen
Rumrejser med 1g acceleration En raket accelererer et rumskib op til en passende marchhastighed, raketten slukkes og mandskabet vil befinde sig i vægtløs tilstand indtil de er fremme ved målet og der bremses ned til en passende landingshastighed.
2013
3
fys
Jens Busck Frit fald med luftmodstand Formålet er at udlede en matematisk model, der giver sammenhængen mellem faldhastighed og faldstrækning, for et frit fald med luftmodstand. Den udledte sammenhæng mellem faldhastighed og faldstrækning eftervises eksperimentelt.
2013
3
fys
Stephan Marius Voss Aynsley Forskningsbaseret undervisning Efterhånden som der kommer nye forskningsprogrammer til, og de gamle bliver videreudviklede, vil det antageligt kun blive nemmere at inddrage distribueret forskning i undervisningen.
2013
4
fys
Jan Agentoft Nielsen Harmoniske svingninger – en elementær udledning I stedet for at tage udgangspunkt i den angivne andenordens differentialligning, så antager vi, at den mekaniske energi er konstant.
2013
4
fys
Niels Hartling Den Internationale Fysikolympiade i Danmark – et brag af en Et arrangement af denne type er et meget stort puslespil – nærmest tre store konferencer, som skal organiseres parallelt. Efter intense forberedelser i flere år er vi meget glade for at kunne sige, at bortset fra et par småproblemer lykkedes alt.
2013
4
fys
Ole Witt–Hansen Brydningsloven og ”Principle of least time” Der findes vist ikke en egentlig dansk oversættelse af begrebet ”principle of least time”, men alligevel hører ”principle of least time” til de allermest fundamentale principper i fysikken. Således fører dette princip ud fra Lagrange–formalismen til
2013
5
fys
Frank L. Borum Fysiklærerforeningens beretning 2012–2013
2013
6
fys
Ole Witt–Hansen Christiansø i sigte – om fatamorgana og luftspejlinger Det underlige er, at man engang imellem faktisk kan se Christiansø fra vores terrasse, hvor man ifølge det foregående ikke burde kunne se den.
2013
6
fys
Thomas Amby Kometerne PANSTARRS & ISON Vi skal som fysikere give eleverne den enorme oplevelse, det er at se en komet med sine egne øjne.
2014
1
fys
Niels Juul Munch Analyse af en tennisvæg Et naturligt spørgsmål for en matematiker er nu: Hvilken kurve følger tennisvæggen og kan vi matematisk forstå, hvorfor den ser ud netop som den gør?
2014
2
fys
Ole Witt–Hansen At score mål på hjørnespark Det viser sig faktisk muligt at udlede nogle analytiske udtryk, som beskriver bevægelsen, hvor en bolds hastighed og rotation er de eneste parametre, man kan vælge frit. Det giver 3 koblede 2. ordens diff.ligninger.
2014
2
fys
Steen Ellemose Motorkraft og rullemodstand for en bil Når man underviser i begreber som rullemodstand, er det nærliggende at tage en bil med som eksempel. Desværre er det vanskeligt at måle på en rigtig bil.
2014
2
fys
Søren Kjær Sørensen Kvadratisk dæmpet svingning Hvis en svingende fjeder er kvadratisk dæmpet, gælder Newtons 2. lov for bevægelsen. Men kan man ved at måle på bevægelsen erkende, at den netop er kvadratisk dæmpet?
2014
3
fys
Lars Andersen
m.fl.
Naturvidenskabeligt grundforløb En eksempelsamling.
2014
3
fys
Poul Rose Galilei og Huygens Da Huygens havde læst om det vandrette kast fra et tårn, stillede han sig selv et godt spørgsmål: Kan faldvejen blive lig med ”slip”?
2014
3
fys
Thomas Grønlund Nielsen Den gode historie og arven efter Niels Bohr En ret ukendt side af Niels Bohr er hans virke i de sidste 7–8 år af hans liv. Med urette, for her satte han kronen på sit livsværk.
2014
4
fys
Jørgen Angelo Bernoullis ligning med et temperaturled Jeg vil i det følgende se på opvarmningen af vand ved friktion i et vandløb og foreslå et temperaturled i Bernoullis ligning.
2014
5
fys
Frank L Borum Fysiklærerforeningens beretning 2013–2014
2014
6
fys
Bjarke Takashi Røjle Christensen
Anders Komár Ravn
Mathias Mikkelsen
Mads Anders Jørgensen
Marie-Louise Riis
Jan Westenkær Thomsen
Kvantemekanik i køkkenet Vores forsøg kan reproduceres med udstyr, som allerede benyttes til undervisningsbrug på gymnasielt niveau.
2014
6
fys
Dorthe Agerkvist
Danni Pedersen
Tina Bové Riisgaard
Martin Schmidt
Det eksperimentelle arbejde i fysik En gruppe med tilknytning til fagkonsulenten har med fokus på det eksperimentelle arbejde analyseret fysikfagets mål, kernestof og arbejdsformer med henblik på at give anbefalinger til, hvordan der kan skabes progression og bedre støtte til eleverne.
2014
6
fys
Jens Busck Archimedes’ svingning Der udledes et udtryk for svingningstiden af et system påvirket af tyngdekraften og Archimedes’ opdriftskraft.
2014
6
fys
Niels Hartling Den Internationale Fysikolympiade IPhO 2014
2015
1
fys
Allan Tarp Newtons fem love vist med et skihop Newtons fem love forekommer alle i et skihop: En bevægelse ned ad et skråplan efterfulgt af et skråt fald.
2015
1
fys
Simon Olling Rebsdorf The Missing Link mellem naturfag og erhvervsliv Den nye webapp, The Missing Link, understøtter den faglige fysik– og kemiundervisning med film, der viser eleverne koblingen mellem fagene og danske teknologivirksomheder – og deres ansatte.
2015
2
fys
Jens Bjørneboe Radioaktivt affald i undervisningen Spørgsmålet om, hvad vi skal stille op med det radioaktive affald fra Risø, har været diskuteret i årevis, uden at det har ført til nogen afklaring.
2015
2
fys
Knud Erik Sørensen Benfords lov og exoplaneter Benfords lov: En regel, der udtaler sig om frekvensfordelingen af første ciffer i lister over måledata fra dagligdagen.
2015
2
fys
Knud Erik Sørensen Forholdet mellem antallet af sol- og måneformørkelser Det årlige antal formørkelser varierer fra et minimum på fire og et maksimum på syv.
2015
3
fys
Knud Erik Sørensen Skriv ordentligt! Følgende er en repetition af nogle vigtige regler og standarder, der bør undervises i.
2015
3
fys
Ole Witt–Hansen Dæmpede periodiske bevægelser Det virker som om, at selv de allermest elementære teoretiske dele af fysikken er blevet fortrængt af eksperimentelle forsøg udført med IT.
2015
4
fys
Henning Schou Kinematik – systematisk fejl i databehandlingen Målingerne så meget smukke og konsistente ud – accelerationen var bare en håndfuld procent for lav
2015
4
fys
Indermohan Singh Walia Bevægelse med luftmodstand Denne artikel handler om bevægelse af en genstand under påvirkning af tyngdekraften og luftmodstand, hvor luftmodstanden er proportional med farten.
2015
4
fys
Niels Erik Wegge IPhO 2015 i Mumbai, Indien Den Internationale Fysikolympiade, IPhO 2015 blev afholdt 5. – 12. juli i Mumbai i Indien.
2015
4
fys
Signe Folden Simonsen
Egholm Nielsen
Julie Klepstad
Bjarke Takashi Røjle Christensen
Ellen Sofie Søndergård Jørgensen
Asbjørn Pedersen Kaad
Køkkenkvant I denne artikel er arbejdet udvidet ved også at anvende en blå laserpointer til at stimulere vegetabilske olier.
2015
5
fys
0 Fysiklærerforeningens beretning 2014–2015 0
2015
6
fys
Niels Erik Wegge En asymmetrisk cylinder på skråplan Fire symmetriske objekter klar til at rulle om kap ned ad skråplan: massiv cylinder, cylinderring, massiv kugle og kugleskal. Hvorfor tager det ikke lige lang tid?
2016
1
fys
Rasmus Mackeprang Skal dine elever lave partikelfysikaktiviteter i år? CERN og IceCube–grupperne på Niels Bohr Institutet tilbyder en del aktiviteter for gymnasieelever.
2016
2
fys
Carsten Skovgård Andersen Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Et projekt som en eksamensopgave på et fjernstudie i nordlys på Universitetet i Nordland i Norge.
2016
2
fys
Ole Witt–Hansen Tolegemeproblemet og Keplers love Tolegemeproblemet handler om at beskrive bevægelserne af to legemer, hvor kraften (eller deres potentielle energi), kun afhænger af deres indbyrdes afstand.
2016
3
fys
Morten Bjørnskov Nielsen
Esben Schøler Nielsen
Fysik og innovation Vi vil i artiklen her fremlægge vores erfaringer og meninger om innovation i fysik, og hvorfor vi mener, det giver god mening at arbejde med innovation i fysikundervisningen.
2016
3
fys
Niels Erik Wegge
Jakob Schiødt
Innovation som undervisningsmetode i STX–sciencefag Denne artikel handler om innovation som undervisningsmetode i de naturvidenskabelige STX–fag Biologi, Biotek, Fysik, Kemi og Naturgeografi.
2016
4
fys
Carsten R. Kjaer
Peter Arnborg Videsen
Nye materialer til Aktuel Naturvidenskab Vi er meget interesserede i at få respons på de produkter, der kommer ud af projektgruppens arbejde.Vores ambition er at etablere et stærkt samarbejde, som alle er interesserede i at fortsætte efter projektperiodens udløb.
2016
4
fys
Frank L Borum Fysiklærerforeningens beretning 2015–2016
2016
4
fys
Isabella Sheldon
Niels Erik Wegge
Kratere fra dråbenedslag i vand En simpel model for kraterdannelsen bruger energibevarelse: det meste af nedslagsenergien omsættes til varme, og resten bruges på det arbejde, det er at slynge sandkornene fra krateret op i en kraterrand.
2016
4
fys
Niels Henrik Würtz Refleksioner over årets fysiksæt Reformen gør det ønskeligt med en debat om fremtidens opgavetyper, og endelig er der problemer med de fler– eller mangetydige opgaver.
2016
6
fys
Ole Witt Hansen Ækvipartitionsprincippet og Maxwells hastighedsfordeling Mens den kinetiske molekylteori bygger på Newtons mekanik, så er udgangspunktet for den statistiske mekanik et helt andet, men for at forstå dette, må man først gøre sig nogle indledende betragtninger.
2017
1
fys
Gunnar Gunnarsson Nogle forsøg med gammakilder fra Risø I al sin enkelthed drejer det sig om en række forsøg med svækkelse af gammastråling, målt med helt almindeligt udstyr; gammakilder, GM–rør og absorberplader.
2017
1
fys
Niels Elbrønd Hansen Spörgetimer i Astronomi Blandt de forskellige Arbejder paa Carina– Observatoriet i Odder er der et, som det i særlig Grad har været fornøjeligt at udføre, nemlig: skriftlige Besv
2017
2
fys
Niels Erik Wegge
Ivan S. Pasarín
Konisk pendul – en målemæssig udfordring Hvordan afhænger det koniske penduls periode af vinklen med lodret?
2017
3
fys
Carl Erik Sølberg Newtons mekanik Betegnelsen Newtons mekanik bruges om den klassiske, mekaniske fysik, der ligger forud for de modne discipliner: Einsteins relativitetsteori og kvantemekanikken.
2017
3
fys
Michael Agermose Jensen Fysiklærerforeningens beretning 2016–2017 Fysiklærerforeningens beretning 2016–2017
2017
3
fys
Niels Erik Wegge IPhO 2017 i Yogyakarta, Indonesien Fem dygtige studenter på det danske hold leverede et historisk flot resultat, idet de hjembragte 2 sølvmedaljer, 2 bronzemedaljer og en hædrende omtale. Imponerende!
2017
3
fys
Ulrich Hoff
Ole Trinhammer
Prøv kræfter med kvantemekanikken i QuantumLab på DTU Fysik Med formidlingsinitiativet QuantumLab gør vi entanglement eksperimentelt tilgængelig for gymnasieskolens fysikundervisning og giver eleverne mulighed for på egen hånd at arbejde med et af den moderne fysiks paradigmeskiftende resultater – Bells ulighe
2017
4
fys
Hans Lütken Fremdrift Bevægelsesmængde, impuls – kært barn har flere navne – og jeg vil foreslå et helt tredje, nemlig fremdrift.
2017
4
fys
Jens Peter Diget Astronomiske installationer på Morsø Gymnasium På Morsø Gymnasium fik vi fremstillet tre astronomiske apparater eller installationer i 2012 – 14 i forbindelse med renovering og udvidelse af naturfagsfløjen.
2017
4
fys
Nils Kruse Tegninger på bilag/besvarelser ved skriftlig Fysik A–prøve Censorerne ved den skriftlige eksamen har i årevis efterlyst skitser af kraftanalyser og indtegning af tangenter og aflæsning på grafer i elevernes besvarelser.
2017
4
fys
Ole Ahlgren Måling af seismiske bølger med geofoner I NV har vi haft et forløb med naturgeografi og fysik om bl.a. jordskælv og bølger. Herunder målte vi lydhastigheden i luft og i en bordplade på den velkendte måde med to mikrofoner og LoggerPro programmet.
2018
1
fys
Bernhard Lind Schistad Newton, Einstein og Universets ekspansion Friedmann–ligningerne beskriver sammenhængen mellem tidsudviklingen af Universets udvidelse og densiteten af stof og energi. Hvorledes kan de udledes baseret på det kosmologiske princip, og hvilke konsekvenser på udviklingen af Universets ekspansion.
2018
1
fys
Danni Thorkild Pedersen Arduino og elektriske sensorer Her gives en kort, kronologisk beskrivelse af et forløb, der sigter mod at opfylde de nye niveau A– og B–læreplaners krav om ”… styring af fysiske systemers opførsel … ” og ”… eksempler på kredsløb med elektriske sensorer”.
2018
1
fys
Kim Bertelsen Nyt fra fagkonsulenten Her er en summarisk præsentation af nogle nye læreplanselementer, der måske kan være vigtige i den kommende tid.
2018
2
fys
Karen Helmig Innovation i Naturvidenskab Inddragelse af dele af den innovative proces kan være udbytterigt fagligt og være et skridt på vejen i udviklingen af elevernes innovative evner.
2018
2
fys
Kim Bertelsen Nyt fra fagkonsulenten i fysik Det har været endnu et spændende år i dansk gymnasieundervisning.
2018
2
fys
Mads Peter Steenstrup Tidevand – en simpel vektormodel Her præsenteres en simpel vektormodel som kan benyttes i 1.g, hvor naturfænomenet tidevand kan undersøges.

 

Opdateret 2010-11-10 af bladredaktøren, se mailadresse i bladet