14. april 2021 - 04:11



Webinar: Computational Thinking med Arduino via NetLogo 


Tidspunkt:Fredag d. 5. marts 2021, 14:00 - 15:00
Sted:Zoom
Pris:Gratis
Tilmeldingsfrist:Torsdag 4. marts 2021
Deltagerantal:Begrænset deltagerantal
Arrangør:Fysiklærerforeningen / CTiMNAT / DASG
Kontakt: Jon Gaarsmand, jon@gaarsmand.com

 

I ”Computational Thinking” kurser er der udviklet en række forløb og projekter baseret på programmeringssproget NetLogo. I webinaret vil jeg gennemgå hvordan man fra NetLogo på pc/mac’en kan styre en Arduino der er forbundet med et USB-kabel. Nogle gennemførte projekter kan ses på http://arduino-med-netlogo.dk. Med interfacet, der tager sig af kommunikationen mellem pc/mac og Arduino, kan elever udnytte (eller motiveres til at opnå) kompetencer i NetLogo. De skærmes altså fra et nyt programmeringssprog C og teknisk opsætning af sensorer. Særligt interesserede elever vil til hver en tid kunne gå ind bagved afskærmningen og udforske det underliggende design og tilhørende kode. I webinaret vil vi se eksempler på elektronisk dataopsamling, styring og kredsløb med sensorer som indgår i fysiklæreplanen. Vi kigger på de elementer af Arduinoen der kan ses og styres fra NetLogo. Vi berører også selve interfacet der benytter et intuitivt kompressionsskema og som tager sig af en del finurligheder i NetLogos Arduino extension modul. Indenfor nærmeste fremtid vil interfacet blive udvidet så flere Arduino’er kan kommunikere med hinanden via. Bluetooth og/eller laser. Et projekt som f.eks. fjernstyring af en base/rover på Mars fra Jorden bliver herved umiddelbart mulig for eleverne.

Oplægsholder:
Jon Rotvig, Rosborg Gymnasium