23. maj 2018 - 05:35



Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere 


Tidspunkt:Tirsdag d. 1. maj 2018, 10:00 - onsdag d. 2. maj, 16:00
Sted:Brogaarden
Abelonelundvej 40
5500 Middelfart
Pris:3.500,- kr.
Inklusiv overnatning og fortæring.
Tilmeldingsfrist:Fredag 13. april 2018
Deltagerantal:Begrænset deltagerantal
Arrangør:Matematiklærerforeningen

 

Indhold

Selvom tilmeldingsfristen er overskredet, så kan der stadig skaffes ekstra pladser. Skriv til jj@eg-gym.dk hvis du er interesseret i kurset.

Matematiklærerforeningen udbyder i samarbejde med Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik på STX og HF, til et todages kursus for erfarne lærere.

Der er sket en del ændringer i læreplanen efter reformen for gymnasier og HF 2017. På kurset præsenteres nyhederne såvel de faglige som de pædagogiske.

På kurset arbejdes i særlig grad med de nye faglige emner på B-niveau sandsynlighedsregning (binomialfordeling og test), vektorer/konstruktion, statistik (lineær regression og simulering). Men vi kommer også ind på de nye emner på A-niveau: Normalfordeling, differentialligninger og separation af de varable, vektorfunktioner og funktioner af to variable.

Herudover arbejdes med de nye skriftlige (tilføjet/udvidet delprøve 1 med formelsamling) og mundtlige eksamener (bl.a. gruppedelprøven), spiralprincippet til undervisningstilrettelæggelse, øget fokus på ræsonnement og mundtlighed, undersøgende tilgange til stoffet samt anvendelse af matematiske værktøjsprogrammer til begrebsindlæring, herunder simuleringer.

Kurset vil have en vekselvirkning mellem oplæg og arbejde med konkrete opgaver, der direkte kan tages med hjem og anvendes i undervisningen.

Da der arbejdes med udvikling af egen undervisning på kurset, vil det være en fordel, hvis flere lærere fra samme skole deltager og arbejder sammen under kurset. Dette giver mulighed for at fordybe sig i faglige og didaktiske diskussioner med udgangspunkt i lokale forhold.

Der er begrænset plads på kurset, hvorfor kursuspladserne tildeles efter først-til-mølle princippet.
Der skal være mindst 20 deltagere for at kurset afholdes.

Forberedelse

Deltagerne bedes medbringe computer og der må påregnes en mindre forberedelse til kurset, som meldes ud i god tid før kursusstart.

Overnatning

Overnatning foregår på enkeltværelse med eget bad.

Kontakt

Jes S. Jørgensen, jes.sixtus@skolekom.dk