Vis
 
År
Sorter stigende  Sorter faldende
Nr.
Sorter stigende  Sorter faldende
Fag
Sorter stigende  Sorter faldende
Forfatter(e)
Sorter stigende  Sorter faldende
Titel
Sorter stigende  Sorter faldende
Kommentar
 
2018
1
fys
Bernhard Lind Schistad Newton, Einstein og Universets ekspansion Friedmann–ligningerne beskriver sammenhængen mellem tidsudviklingen af Universets udvidelse og densiteten af stof og energi. Hvorledes kan de udledes baseret på det kosmologiske princip, og hvilke konsekvenser på udviklingen af Universets ekspansion.
2018
1
fys
Danni Thorkild Pedersen Arduino og elektriske sensorer Her gives en kort, kronologisk beskrivelse af et forløb, der sigter mod at opfylde de nye niveau A– og B–læreplaners krav om ”… styring af fysiske systemers opførsel … ” og ”… eksempler på kredsløb med elektriske sensorer”.
2018
1
fys
Kim Bertelsen Nyt fra fagkonsulenten Her er en summarisk præsentation af nogle nye læreplanselementer, der måske kan være vigtige i den kommende tid.
2018
1
kem
Henrik Parbo Aroma Chemory AROMA CHEMORY I, II og III er tre fysiske vendespil, der handler om naturligt forekommende aromastoffer i fødevarer.
2018
1
kem
Mette Malmqvist Nyt fra fagkonsulenten Hvad er ændret i læreplanerne 2017?
2018
1
mat
Brian Krog Christensen Matematik i overgangen fra grundskole til gymnasium Ved overgangen fra grundskolen til gymnasiet oplever flere elever vanskeligheder end i andre fag.
2018
1
mat
Christina Cæsarsen Matematik på kryds & tværs Flere elever kommer på gymnasiet med en forestilling om, at matematik er et fag, hvor man er god, hvis man altid kan regne opgaver på fem minutter.
2018
1
mat
Dorte Krammer Mix–moduler – en struktur for 1.g–undervisningen Mix–moduler er lektioner hvor to eller tre 1.g–klasser blandes (mixes)og undervises på tværs af klasserne. Matematiklektionerne for disse klasser er derfor parallellagt i skemaet.
2018
1
mat
Jens Carstensen Middelværdisætningen – en bemærkning I ‘gamle’ dage indgik middelværdisætningen i differentialregningen i gymnasiet i forbindelse med beviser for sammenhængen mellem differentialkvotientens fortegn og funktionens monotoniforhold.
2018
1
mat
Jens Carstensen Multiplikation ved hjælp af parabel Hvis p og q er positive reelle tal, kan man ved hjælp af parablen med ligningen y = x^2 finde produktet af p og q.
2018
1
mat
Marianne Bie
Hans Bolvinkel
Begrebsafklaring og struktur som metode Sproget hænger sammen med den måde, vi opfatter verden på, og hvis de matematiske begreber står upræcist defineret for eleverne, så bliver deres arbejde med begreberne tilsvarende upræcist.
2018
1
mat
Mikkel Rønne Lidt om screeninger og afgangsprøver Hvad siger afgangsprøverne fra grundskolen egentlig om elevernes faglige niveau i matematik?
2018
1
mat
Ole Andersen Bud på retning for fremtidens matematikundervisning Vi har en folkeskole, der producerer mange elever med ”ondt” i matematikken, og den sidste overenskomst er alle lærere i folkeskolen utilfredse med. Det fremmer ikke en særlig indsats.
2018
1
mat
Peter Brander Matematik uden bogstaver Det er et anerkendt faktum, at hvis matematikundervisningen foregår på et uforståeligt højt niveau, så er det ikke sjovt at være elev.
2018
1
mat
Susanne Seehausen Sprog og faglig læsning i matematik I denne artikel vil der komme nogle konkrete bud på øvelser og aktiviteter, som kan understøtte elevernes faglige læsning og udvikling af deres fagsprog.
2018
1
mat
Søren Dall Sproglig begrebsdannelse i matematik ved hjælp af forskellig Udviklingen af sproglige matematiske begreber har stor betydning for elevernes mulighed for at få succes i matematik i gymnasiet.
2018
2
fys
Karen Helmig Innovation i Naturvidenskab Inddragelse af dele af den innovative proces kan være udbytterigt fagligt og være et skridt på vejen i udviklingen af elevernes innovative evner.
2018
2
fys
Kim Bertelsen Nyt fra fagkonsulenten i fysik Det har været endnu et spændende år i dansk gymnasieundervisning.
2018
2
fys
Mads Peter Steenstrup Tidevand – en simpel vektormodel Her præsenteres en simpel vektormodel som kan benyttes i 1.g, hvor naturfænomenet tidevand kan undersøges.
2018
2
kem
Karl P. Larsen Feets–on undervisning? Trappe med periodesystemet på Aabenraa Friskole.
2018
2
mat
NYE REGIONER I MATEMATIKLÆRERFORENINGEN Regionerne kommer fremover til at følge den omlægning, som i 2008 resulterede i de 5 regioner i Danmark. Dog samler vi region Hovedstaden og region Sjælland under ét.
2018
2
mat
0 MERIA Hvordan laves undervisningsmateriale, der på én gang gør matematikundervisning relevant, interessant og anvendelig?
2018
2
mat
Britta Eyrich Jessen Hvordan kan matematiklærere udvikle undervisningspraksis? Hvor stor en forskel gør nye læreplaner egentlig for undervisningen? Ville en kollega kunne se forskel på undervisningen før og efter en reform, ved andet end det faglige indhold?
2018
2
mat
Jens Carstensen Cosinusrelationen – et par bemærkninger Pythagoras sætning er et specialtilfælde af den mere generelle cosinusrelation.
2018
2
mat
Kasper Bjering Søby Jensen Modellering af kortdistanceløb En model af et kortdistanceløb er fagligt interessant på mange måder. Der er tale om et grundlæggende kinematisk problem, der kan beskrives ved accelerations–, hastigheds– og stedfunktioner.
2018
2
mat
Martin Ghisler Mysteriet på indlandsisen – En boganmeldelse Dette indlæg er oprindeligt udkommet i Lolland–Falsters Folketidende onsdag den 17. januar 2018, og er skrevet af dr. phil.Martin Ghisler, forhenværende administrerende direktør for GEUS.
2018
3
fys
Albert H. Werner
Angelo Lucia
Jan Philip Solovej
Johannes Borregaard
Laura Man?inska
Mads Peter Steenstrup
Robert Jonsson
Gymnasielærerens guide til kvanteuniverset Artiklen er rettet specielt mod lærere, der underviser i matematik, men vi har forsøgt at skrive artiklen, så den kan læses af alle, der har taget et kursus i lineær algebra.
2018
3
fys
Esben R. Torbensen
Christian L. Jensen
Science Master Class – diy spektrofotometer I denne artikel præsenteres et forløb, vi har brugt i vores science master class i fysik og kemi, hvor eleverne selv skulle bygge et spektrofotometer.
2018
3
fys
Michael Agermose Jensen Fysiklærerforeningens beretning 2017–2018 Årsberetning
2018
3
fys
Michael Brix Pedersen IPhO 2018 i Lissabon, Portugal I år blev den 49. internationale fysikolympiade IPhO 2018 afholdt i Lissabon fra 21. – 29. juli.
2018
3
kem
Esben R. Torbensen Demoforsøg: Le Chateliers princip I gennemgangen af indgreb i kemiske ligevægte viser alle lærebøgerne grafer som i større eller mindre omfang minder om figur 1. I denne artikel præsenteres et demonstrationsforsøg, som illustrerer det samme, med en reaktionstid som kan tælles i sek
2018
3
kem
Jan Ivan Hansen
Ole G. Terney
Hvordan lærer man bedst? Ved udvidet indkodning/elaborering prøver man på at skabe mere struktur, forståelse og mening i det nye man skal lære, bl.a. ved at forbinde det nye til noget, som man allerede husker og forstår.
2018
3
kem
Lis Hjæresen Kemilærerforeningens beretning 2017–2018 Årsberetning
2018
3
kem
Mette Malmqvist Nyt fra fagkonsulenten i kemi Bred orientering
2018
3
mat
Albert H. Werner
Angelo Lucia
Jan Philip Solovej
Johannes Borregaard
Laura Man?inska
Mads Peter Steenstrup
Robert Jonsson
Gymnasielærerens guide til kvanteuniverset Artiklen er rettet specielt mod lærere, der underviser i matematik, men vi har forsøgt at skrive artiklen, så den kan læses af alle, der har taget et kursus i lineær algebra.
2018
3
mat
Heine Strømdahl Det dobbelttydige trekantstilfælde Formålet med denne artikel er at formulere en meget simpel grafisk løsningsmetode til det dobbelttydige trekantstilfælde med GeoGebra programmet.
2018
3
mat
Jeanette Marie Axelsen Matematiklærerforeningens beretning 2017–2018 Årsberetning
2018
3
mat
Jens Chr. Larsen Forskellen på elever med A– eller B–niveau i matematik Vi kan med stor overbevisning sige, at der er stor forskel på den gennemsnitlige B–niveauelev og den gennemsnitlige A– niveauelev.
2017
1
fys
Gunnar Gunnarsson Nogle forsøg med gammakilder fra Risø I al sin enkelthed drejer det sig om en række forsøg med svækkelse af gammastråling, målt med helt almindeligt udstyr; gammakilder, GM–rør og absorberplader.
2017
1
fys
Niels Elbrønd Hansen Spörgetimer i Astronomi Blandt de forskellige Arbejder paa Carina– Observatoriet i Odder er der et, som det i særlig Grad har været fornøjeligt at udføre, nemlig: skriftlige Besv
2017
1
mat
Alf Riisom Gyldne snit og komplekse tal Nu undersøges det, om teorien for det gyldne snit og fibonaccitallene kan generaliseres til de komplekse tal. Det viser sig, at det kan den også.
2017
1
mat
Emil Aagaard Clausen Gyldne punkter på enhedscirklen Baggrunden for mine undersøgelser er en sammenhæng mellem differentialregning, enhedscirklen og Det Gyldne Forhold, jeg ved et tilfælde faldt over.
2017
1
mat
Jens Carstensen Andengradsligningen – eksempler Gamle bøger indeholder eksempler på andengradsligninger, som er interessante på grund af deres historie og noget kuriøse indhold.
2017
1
mat
Klaus Bruun Pedersen
Anders Torp
Begreb om funktioner I dette kapitel vil vi beskrive en proces, hvorigennem vi har afdækket en række elevers funktionsforståelse, og vi vil give eksempler på interessante tilfælde.
2017
1
mat
Kristian Danielsen
Henrik Kragh Sørensen
Kildecentreret matematikhistorie: Herons formel Vi har valgt at tage udgangspunkt i Herons eget bevis, som har vist sig, at give mulighed for flere spændende indsigter i matematik.
2017
2
fys
Niels Erik Wegge
Ivan S. Pasarín
Konisk pendul – en målemæssig udfordring Hvordan afhænger det koniske penduls periode af vinklen med lodret?
2017
2
mat
Claus Thorn Ekstrøm
Ernst Hansen
Per Bruun Brockhoff
Statistik i gymnasiet Dette dokument giver vores bud på, hvad man bør lægge vægt på i forbindelse med undervisningen i og brugen af statistik i gymnasiet.
2017
2
mat
Jens Carstensen
Alija Muminagic
Differentiation af sin og cos En hurtig og (måske lidt for) smart udledning.
2017
2
mat
Kasper Bjering Søby Jensen Hemmeligheder og polynomier Det er en velkendt matematisk disciplin at forsøge at skjule hemmeligheder, og at forsøge at få fat på andres hemmeligheder.
2017
2
mat
Kristian Danielsen Vitruv, arkitektur og matematik Vi får et indblik i det image, som matematik havde (og har) – nemlig et tegn på civilisation og dannelse.
2017
2
mat
Per Bruun Brockhoff
Ernst Hansen
Claus Thorn Ekstrøm
Brugen af R^2 i gymnasiet Det bør tilstræbes, at de forskellige fagmiljøer fortæller den samme historie omkring R^2.
2017
2
mat
Per Bruun Brockhoff
Claus Thorn Ekstrøm
Ernst Hansen
Lineær regression Et ekstra lille notat om den såkaldte R^2–værdi, som kan beregnes i forbindelse med lineær regression.
2017
2
mat
Rune Højlund Når digitalisering går op En optimal udnyttelse af digitale teknologier kræver, at både producenter, undervisere og ledelsen tager deres rolle i implementeringen alvorligt.
2017
2
mat
Søren Høgh En generalisering af fibonaccifølgen og Binets formel I denne artikel vil vi betragte en følge, hvor et vilkårligt led fås som en linearkombination af de to foregående led.
2017
3
fys
Carl Erik Sølberg Newtons mekanik Betegnelsen Newtons mekanik bruges om den klassiske, mekaniske fysik, der ligger forud for de modne discipliner: Einsteins relativitetsteori og kvantemekanikken.
2017
3
fys
Michael Agermose Jensen Fysiklærerforeningens beretning 2016–2017 Fysiklærerforeningens beretning 2016–2017
2017
3
fys
Niels Erik Wegge IPhO 2017 i Yogyakarta, Indonesien Fem dygtige studenter på det danske hold leverede et historisk flot resultat, idet de hjembragte 2 sølvmedaljer, 2 bronzemedaljer og en hædrende omtale. Imponerende!
2017
3
fys
Ulrich Hoff
Ole Trinhammer
Prøv kræfter med kvantemekanikken i QuantumLab på DTU Fysik Med formidlingsinitiativet QuantumLab gør vi entanglement eksperimentelt tilgængelig for gymnasieskolens fysikundervisning og giver eleverne mulighed for på egen hånd at arbejde med et af den moderne fysiks paradigmeskiftende resultater – Bells ulighe
2017
3
kem
Lis Hjæresen Kemilærerforeningens beretning 2016–2017 Kemilærerforeningens beretning 2016–2017
2017
3
mat
Andreas Obel–Jørgensen
Niels Erik Wegge
InterMat InterMat opstod på Birkerød Gymnasium i 2013 og er blevet til et fast tilbud på en række nordsjællandske gymnasier og nu også i det midtjyske/vestfynske område.
2017
3
mat
Morten Olesen Matematiklærerforeningens beretning 2016–2017 Matematiklærerforeningens beretning 2016–2017
2017
3
mat
Søren Høgh Firkantens cosinusrelation En stærk sætning om vilkårlige firkanter og nogle konsekvenser.
2017
4
fys
Hans Lütken Fremdrift Bevægelsesmængde, impuls – kært barn har flere navne – og jeg vil foreslå et helt tredje, nemlig fremdrift.
2017
4
fys
Jens Peter Diget Astronomiske installationer på Morsø Gymnasium På Morsø Gymnasium fik vi fremstillet tre astronomiske apparater eller installationer i 2012 – 14 i forbindelse med renovering og udvidelse af naturfagsfløjen.
2017
4
fys
Nils Kruse Tegninger på bilag/besvarelser ved skriftlig Fysik A–prøve Censorerne ved den skriftlige eksamen har i årevis efterlyst skitser af kraftanalyser og indtegning af tangenter og aflæsning på grafer i elevernes besvarelser.
2017
4
fys
Ole Ahlgren Måling af seismiske bølger med geofoner I NV har vi haft et forløb med naturgeografi og fysik om bl.a. jordskælv og bølger. Herunder målte vi lydhastigheden i luft og i en bordplade på den velkendte måde med to mikrofoner og LoggerPro programmet.
2017
4
mat
Alf Riisom Gyldne snit og Fibonacci–tal udvidet til større n I det følgende undersøges, om teorien for Fibonaccitallene og det gyldne snit kan generaliseres til n startværdier.
2017
4
mat
Emil Aagaard Clausen Systematikken bag Bernoulli–tal Bernoulli–tallene er en række tal, der er dybt forbundet med talteori. Tallene dukker blandt andet op i Riemanns zeta–funktion, gamma–funktioner, taylorpolynomier og meget mere.
2016
1
fys
Rasmus Mackeprang Skal dine elever lave partikelfysikaktiviteter i år? CERN og IceCube–grupperne på Niels Bohr Institutet tilbyder en del aktiviteter for gymnasieelever.
2016
1
kem
Keld Nielsen
Anders A. Osted
Birgit Christensen
Hvordan bestemmes et atoms oxidationstal? Hvordan tildeles oxidationstal i organiske forbindelser på en systematisk måde, ligegyldigt om der er tale om molekyler eller ioner?
2016
1
kem
Keld Nielsen Vedrørende skriftlig prøve i kemi A Udmelding om fordelingsligevægte i forbindelse med de skriftlig prøver i kemi A, htx og stx
2016
1
kem
Lisbeth Brix C–niveau–sangen Alkansangen - Mængdeberegningssangen - Koncentrationssangen - Idealgaslovssangen
2016
1
mat
Mie Johannesen Hvem vælger at skrive SRP i matematik og historie? Hvorfor vælger elever fagkombinationen matematik og historie? Er det kun de matematikfagligt svage elever, der vælger fagkombinationen?
2016
1
mat
Morten Olesen Debatoplæg Fra styrelsens side finder vi det vigtigt, at fremtiden kommer til debat. Nu. Vi har allerede fået mange holdninger præsenteret i matematikudredningen, men det er jo ikke sikkert, at alle holdninger er kommet frem eller har fået fokus nok.
2016
2
fys
Carsten Skovgård Andersen Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Et projekt som en eksamensopgave på et fjernstudie i nordlys på Universitetet i Nordland i Norge.
2016
2
fys
Ole Witt–Hansen Tolegemeproblemet og Keplers love Tolegemeproblemet handler om at beskrive bevægelserne af to legemer, hvor kraften (eller deres potentielle energi), kun afhænger af deres indbyrdes afstand.
2016
2
kem
Mette Malmqvist Karaktermål kemi En meget detaljeret oversigt over kriterier og karakter til brug ved termins– og årskarakter.
2016
2
mat
Henrik Bang
Claus Larsen
CMU på vej mod år 3 – Hvad har vi lært, hvor vil vi hen? Baggrunden er et ønske om at bidrage til efteruddannelse af matematiklærere i gymnasiet og medvirke til at kvalitetssikre brugen af CAS i undervisningen.
2016
2
mat
Jan Agentoft Nielsen Diskret analyse I denne artikel vil jeg give en kort introduktion til en del af matematikken, som kun de færreste har mødt i løbet af deres matematikstudium, men som viser sig at være yderst interessant og nyttig i visse sammenhænge.
2016
2
mat
Jan B. Sørensen Test for GOF og test for uafhængighed er basalt set absurde Hermed opfordres til, at man tænker sig godt om, hvis man har en stor stikprøve.
2016
2
mat
Jens Carstensen
Alija Muminagic
Fup, fejl og fadæser Når man er nået et stykke ind i matematikken, kan man skærpe opmærksomheden om, hvordan visse af reglerne fungerer, ved bevidst at overtræde dem.
2016
2
mat
Niels Juul Munch Indkomstuligheder og ginikoefficienter Beskrivende statistik har i gymnasiet en naturlig berøringsflade til samfundsfag. I det samarbejde forventes matematikfaget at hjælpe eleverne med at behandle datasæt.
2016
3
fys
Morten Bjørnskov Nielsen
Esben Schøler Nielsen
Fysik og innovation Vi vil i artiklen her fremlægge vores erfaringer og meninger om innovation i fysik, og hvorfor vi mener, det giver god mening at arbejde med innovation i fysikundervisningen.
2016
3
fys
Niels Erik Wegge
Jakob Schiødt
Innovation som undervisningsmetode i STX–sciencefag Denne artikel handler om innovation som undervisningsmetode i de naturvidenskabelige STX–fag Biologi, Biotek, Fysik, Kemi og Naturgeografi.
2016
3
kem
Keld Nielsen
Anders A. Osted
Hvordan afhænger fordelingsforholdet D af pH? Fordelingsligevægte, fordelingskonstanten P og fordelingsforholdet D er nyttige redskaber i kemi– og bioteknologiundervisningen på gymnasialt niveau.
2016
3
kem
Lise-Lotte Hofmann Frisch
Erik Holm Mortensen
Vingummi og innovation Hvis vi skal lave innovation i kemi, kræver det, at der kan findes små problemer, som eleverne oplever som relevante, og hvor der kan gives bud på løsninger, som inddrager kemifaglig viden, og som kan testes på rimelig tid.
2016
3
mat
Jens Carstensen Andengradsligningen – geometrisk løsning Geometrisk løsning til andengradsligning.
2016
4
fys
Carsten R. Kjaer
Peter Arnborg Videsen
Nye materialer til Aktuel Naturvidenskab Vi er meget interesserede i at få respons på de produkter, der kommer ud af projektgruppens arbejde.Vores ambition er at etablere et stærkt samarbejde, som alle er interesserede i at fortsætte efter projektperiodens udløb.
2016
4
fys
Frank L Borum Fysiklærerforeningens beretning 2015–2016
2016
4
fys
Isabella Sheldon
Niels Erik Wegge
Kratere fra dråbenedslag i vand En simpel model for kraterdannelsen bruger energibevarelse: det meste af nedslagsenergien omsættes til varme, og resten bruges på det arbejde, det er at slynge sandkornene fra krateret op i en kraterrand.
2016
4
fys
Niels Henrik Würtz Refleksioner over årets fysiksæt Reformen gør det ønskeligt med en debat om fremtidens opgavetyper, og endelig er der problemer med de fler– eller mangetydige opgaver.
2016
4
kem
Johanne Jensen Kemilærerforeningens beretning 2015–2016
2016
4
kem
Keld Nielsen Nyt fra fagkonsulenten i kemi
2016
4
mat
Alf Riisom Gyldne snit og Fibonaccital Om talfølger
2016
4
mat
Allan Lind Jensen Mindre fora end matrixgruppernes Denne artikel giver skemaer for arbejdet i de tilfælde, hvor det er ideelt at arbejde i mindre fora i klasser op til og med 28 elever.
2016
4
mat
Jan B. Sørensen Undervisningen i chi^2–test Jeg mener, at det rigtige sted at starte er simulering ved håndkraft. Det følgende er således tænkt som de første lektioner i emnet.
2016
4
mat
Jeanette Axelsen
Kristian Danielsen
Henrik Kragh Sørensen
Kildecentreret matematikhistorie: Reportage fra et forløb og Charmerende Bath blev en kilde til inspiration for nye forløb i matematikhistorie på en engelsk–dansk konference den 22. – 24. august
2016
4
mat
Jens Carstensen Medianerne - en generalisation Sætningen er en generalisation af sætningen om medianernes delingsforhold, fordi den udtaler sig om delingsforholdene med udgangspunkt i et vilkårligt punkt på medianen.
2016
4
mat
Michael Schwartzbach, LAV MINE LEKTIER? Visse typer af matematikopgaver i gymnasieskolen kan løses automatisk. Hvor langt man kan gå og hvilke pædagogiske konsekvenser det har, diskuteres i dette indlæg.
2016
4
mat
Morten Olesen Matematiklærerforeningens beretning 2015–2016
2016
6
fys
Ole Witt Hansen Ækvipartitionsprincippet og Maxwells hastighedsfordeling Mens den kinetiske molekylteori bygger på Newtons mekanik, så er udgangspunktet for den statistiske mekanik et helt andet, men for at forstå dette, må man først gøre sig nogle indledende betragtninger.
2016
6
mat
Hans Jeppesen Succes med matematik Der er en meget væsentlig gevinst ved min metode. Eleverne lærer nogle vigtige matematiske tankegange.
2016
6
mat
Jens Carstensen Polynomiers rødder – Lills metode Vi skal her se på en lidt spøjs metode til en tilnærmelsesvis fastlæggelse af eventuelle rødder i et polynomium.
2015
1
fys
Allan Tarp Newtons fem love vist med et skihop Newtons fem love forekommer alle i et skihop: En bevægelse ned ad et skråplan efterfulgt af et skråt fald.
2015
1
fys
Simon Olling Rebsdorf The Missing Link mellem naturfag og erhvervsliv Den nye webapp, The Missing Link, understøtter den faglige fysik– og kemiundervisning med film, der viser eleverne koblingen mellem fagene og danske teknologivirksomheder – og deres ansatte.
2015
1
kem
Ole G. Mouritsen Smag på naturvidenskaben Smag kan bruges som en motor til læring i folkeskolen, bl.a. i det nye fag Madkundskab, og til integration af de naturvidenskabelige fag i STX og HTX.
2015
1
mat
Allan Tarp Integral– og differentialregning med 2 spillekort Hvor styk–tal adderes direkte, adderes per–tal via deres areal.
2015
1
mat
Allan Tarp Proportionalitet med 2 spillekort Produktformlen A = h·b er den mest almindelige formeltype, ofte kaldet proportionalitet, linearitet eller en bro–formel, hvor per–tallet h forbinder de to styk–tal A og b.
2015
1
mat
Carl Winsløw Fodgængerversion af lineær regression Meningen med denne note er at give en matematisk begrundelse for formlerne på basis af elementær bogstavregning.
2015
1
mat
Ib Axelsen Antal meldeforløb i bridge I bridge anvender man et sædvanligt spil kort, og de 52 kort fordeles med 13 til hver af de fire spillere. For en matematiker er det let at bestemme antallet af muligheder for de 13 kort til den enkelte spiller: Men hvor mange mulige meldeforløb er der?
2015
1
mat
Jens Carstensen En lidet kendt sætning om parablen Vi har tidligere her i bladet set på forskellige egenskaber ved den almindelige parabel. Vi skal her vise en sætning, der sikkert er temmelig ukendt.
2015
1
mat
Jens Carstensen Logaritmers beregning Med en smule numerisk snedighed kan vi med to decimaler udregne titalslogaritmen af de første mange naturlige tal. Metoderne illustrerer logaritmeregnereglerne på en måde, som gennemsnitlige gymnasieelever sagtens kan følge.
2015
1
mat
Jens Juhl Jensen Miss Marples mystiske mani: Minimal matematik Krimien The Body in the Library (1942) er et af Agatha Christies kendteste litterære produkter. Bogen er altså fyldt med gåder, men mere end det: Den er i sig selv en sådan.
2015
2
fys
Jens Bjørneboe Radioaktivt affald i undervisningen Spørgsmålet om, hvad vi skal stille op med det radioaktive affald fra Risø, har været diskuteret i årevis, uden at det har ført til nogen afklaring.
2015
2
fys
Knud Erik Sørensen Benfords lov og exoplaneter Benfords lov: En regel, der udtaler sig om frekvensfordelingen af første ciffer i lister over måledata fra dagligdagen.
2015
2
fys
Knud Erik Sørensen Forholdet mellem antallet af sol- og måneformørkelser Det årlige antal formørkelser varierer fra et minimum på fire og et maksimum på syv.
2015
2
mat
Allan Tarp Lille, mellem og store Pythagoras med 3, 4 og 5 spillekort Der gælder derfor følgende to regler: I en trekant med spidse vinkler ...
2015
2
mat
Erik Hjorth Dudeney og herreekviperingshandlerens problem At dele en ligesidet trekant i fire dele, som lader sig lægge sammen til et kvadrat.
2015
2
mat
Jan Agentoft Nielsen, Regression med mindste kvadraters metode Min pointe i dette indlæg er, at med kendskab til vektorregning bliver udledningen meget mere elegant og naturlig.
2015
2
mat
Jens Carstensen Andengradsligningen – et spørgsmål Hvorfor er der denne uoverensstemmelse mellem de to løsningsmetoder?
2015
2
mat
Michael Jørgensen Hvad er kvadratroden af 2? Hvordan regner man så ud, hvad kvadratroden af 2 er, hvis man kun kender til almindelige brøker?
2015
2
mat
Nils Fruensgaard Nye eksamensformer i en digital tidsalder ? I stedet for alene at satse på en ny eksamensform, der ligner netadgangsforsøgets eksamensform, bør UVM åbne for nye innovative forsøg med andre evalueringsformer i matematikfaget.
2015
2
mat
Sven Erik Morsing Mere om lineær regression Jeg vil gerne tage tråden op fra artiklen af Carl Winsløw, Fodgængerversion af lineær regression i LMFK–bladet, 2015 nr. 1.
2015
3
fys
Knud Erik Sørensen Skriv ordentligt! Følgende er en repetition af nogle vigtige regler og standarder, der bør undervises i.
2015
3
fys
Ole Witt–Hansen Dæmpede periodiske bevægelser Det virker som om, at selv de allermest elementære teoretiske dele af fysikken er blevet fortrængt af eksperimentelle forsøg udført med IT.
2015
3
kem
Anne Boie Johannesson Skriv sammen! Der er store læringsmæssige fordele ved at sætte elever til at udarbejde skriftlige produkter i grupper frem for individuelt.
2015
3
kem
Karina Petersen
Helena Tveit Nielsen
Karen Margrethe Melchiorsen
Morten Rasmussen
Torben Andersson
Jakob Løvschall
Hvordan ikke–matematikere får succes med Kemi C Vi har implementeret en række tiltag, hvor specielt arbejdet med en minimumstolkning af lærerplanens kernestof og faglige mål har været en øjenåbner.
2015
3
mat
Ellen Stengaard Munkholm Kædebrøker til praktiske beregninger anno 1805 Carl Ferdinand Degen (1766–1826) skrev i anledning af højtideligholdelsen af kongens fødselsdag 1805 ved Odense Katedralskole et lille skrift, ”Om Nytten af den fortløbende Brøk”.
2015
3
mat
Jens Carstensen De mindste kvadraters metode I LMFK–Bladet nr. 1 og 2 er lineær regression behandlet. For læserne virker det måske noget tungt, men matematikken bag fastlæggelsen af den bedste rette linje kræver i virkeligheden intet andet end kendskab til formlen for andengradspolynomiets toppunkt
2015
3
mat
Mirela Ismaili Redzic Elevaktivering i forståelsen af matematiksproget Mit bud er, at en bedre forståelse af matematiksproget er løsningen på vores problemer.
2015
4
fys
Henning Schou Kinematik – systematisk fejl i databehandlingen Målingerne så meget smukke og konsistente ud – accelerationen var bare en håndfuld procent for lav
2015
4
fys
Indermohan Singh Walia Bevægelse med luftmodstand Denne artikel handler om bevægelse af en genstand under påvirkning af tyngdekraften og luftmodstand, hvor luftmodstanden er proportional med farten.
2015
4
fys
Niels Erik Wegge IPhO 2015 i Mumbai, Indien Den Internationale Fysikolympiade, IPhO 2015 blev afholdt 5. – 12. juli i Mumbai i Indien.
2015
4
fys
Signe Folden Simonsen
Egholm Nielsen
Julie Klepstad
Bjarke Takashi Røjle Christensen
Ellen Sofie Søndergård Jørgensen
Asbjørn Pedersen Kaad
Køkkenkvant I denne artikel er arbejdet udvidet ved også at anvende en blå laserpointer til at stimulere vegetabilske olier.
2015
4
kem
Bente Jensen, Farlig Kemi i Blodet Det overordnede emne i kemiundervisningen var tilsætningsstoffer, hvor der bl.a. skulle arbejdes med polymerisation.
2015
4
kem
Trine Crovato
Sif Sørensen
Vibeke Axelsen
Heidi Graversen
Visualisering som middel til øget læring Udviklingsprojekter i fysik, kemi og biotek, der har som mål at øge elevernes læring af det eksperimentelle arbejde.
2015
4
mat
Christian Thybo Forklaring af forklaringsgraden via variansanalyse Denne note bygger videre på Carl Winsløvs artikel Fodgængerversion af lineær regression, som stod at læse i LMFK– bladet nr.1/2015.
2015
4
mat
Jens Carstensen Den regulære femkant og kvadratet Vi skal her se, hvordan en regulær femkant kan deles i 6 stykker, der kan lægges sammen til et kvadrat.
2015
4
mat
Jens Juhl Jensen Rundt om Fermat Nærværende artikel er et forsøg på at demonstrere, at Fermat var i stand til at bevise sin påstand.
2015
4
mat
Jens Peter Kristensen Lorenzkurve og ginikoefficient Økonomisk ulighed i befolkninger er et udmærket emne til AT mellem samfundsfag og matematik placeret for eksempel i slutningen af 1g.
2015
5
fys
0 Fysiklærerforeningens beretning 2014–2015 0
2015
5
kem
0 Kemilærerforeningens beretning 2014–2015 0
2015
5
mat
0 Matematiklærerforeningens beretning 2014–2015 0
2015
6
fys
Niels Erik Wegge En asymmetrisk cylinder på skråplan Fire symmetriske objekter klar til at rulle om kap ned ad skråplan: massiv cylinder, cylinderring, massiv kugle og kugleskal. Hvorfor tager det ikke lige lang tid?
2015
6
kem
Frede Storborg Lithium Alle kemilærere udfører sandsynligvis eksperimenter med metallisk natrium. Derimod er det nok kun en mindre del, der laver forsøg med andre alkalimetaller som kalium og lithium.
2015
6
mat
Erik Vestergaard Bayes’ fantastiske formel I de senere år har der været fokus på statistik frem for sandsynlighedsregning i stx. Jeg finder det til dels berettiget, at der er kommet mere statistik, idet det giver mening at give eleverne en fornemmelse for farerne ved blindt at tro på statistik.
2015
6
mat
Jacob Lemming Lad de Studerende Undervise Sig Selv – SUSS Metoden har fokus på de studerenes mundtlighed og kan bruges som et værktøj, der lader eleverne træne deres evner i at levere en mundtlig præsentation af pensum.
2015
6
mat
Jens Carstensen
Alija Muminagic
Den naturlige eksponentialfunktion Vi viser her, at vi kan illustrere en anden egenskab ved e på en interessant måde.
2015
6
mat
Jens Carstensen Parabler og primtal Der findes en overraskende sammenhæng mellem en sædvanlig parabel og primtal, idet parablen ligefrem kan fungere som en primtalssi.
2015
6
mat
Ole Andersen Til Grønland med forforståelse og mentale skabeloner Her i de senere år har jeg forsøgt at udarbejde en læringsteori tilpasset matematik og naturvidenskab, fordi jeg mener, at de traditionelle læringsteorier ikke er repræsentative for de problemer, som vi står med i den danske gymnasieskolen her i 2015.
2014
1
fys
Niels Juul Munch Analyse af en tennisvæg Et naturligt spørgsmål for en matematiker er nu: Hvilken kurve følger tennisvæggen og kan vi matematisk forstå, hvorfor den ser ud netop som den gør?
2014
1
kem
Anders Peter Vester Sørensen
Steen Ellemose
Elektroniske tavler I det forløbne skoleår (2012 – 2013) har vi i udstrakt grad brugt elektronisk tavle i alle vore klasser i fagene fysik, kemi, naturgeografi og NV. Vi vil her forsøge at dele vore erfaringer.
2014
1
kem
Anne Boie Johannesson Kemi og almendannelse Det studieforberedende perspektiv har vi nok alle styr på, og det ligger også i fagets kernestof på de forskellige niveauer. Men hvad med almendannelsen?
2014
1
mat
Jeanette Axelsen Når matematik går i kage Nogle gange er det rart med et påskud for at spise kage, men hvorfor ikke putte noget sjovt i kagen? I det følgende kommer der et eksempel på, hvordan der kan gå kage i en matematikaflevering.
2014
1
mat
Jens Carstensen Andengradsligningens komplekse rødder Geometrisk tolkning af andengradsligningens komplekse rødder.
2014
1
mat
Jes Sixtus Jørgensen
Mirela Ismaili Redzic
Tarsia – en mirakuløs opdagelse Tarsia – et godt og gratis program, der bruges til at lave undervisningsrelevante spil. Den kan ret hurtigt, på nemt anvendelig og brugbar måde lave kort–, pusle– og dominospil.
2014
1
mat
Louise Pold Kruse
Signe Stougaard
Matematikvanskeligheder i gymnasiet I gymnasiet har vi ikke tidligere beskæftiget os med elever med matematikvanskeligheder, måske fordi disse elever ikke kom i gymnasiet, eller fordi de kunne undgå matematik.
2014
1
mat
Morten Olesen Al den sank om CAS Kommentar til Ole Andersen artikel Om anvendelsen af CAS i gymnasiet, LMFKbladet 2013/6.
2014
1
mat
Ole Andersen LMFK–årsmødet og matematik B i flodbilledets tegn I sidste nummer af LMFK–bladet præsenterede jeg en lille model for, hvorledes man arbejder med matematik med titlen ”værktøjskassen”, men der skal også være sammenhæng imellem disse værktøjer, og hvad det nærmere består i, vil jeg uddybe her.
2014
1
mat
Poul Rose En anvendelse af Matthew Stewarts sætning Formlen for længden af en vinkelhalveringslinie kan udledes af Stewarts sætning.
2014
2
fys
Ole Witt–Hansen At score mål på hjørnespark Det viser sig faktisk muligt at udlede nogle analytiske udtryk, som beskriver bevægelsen, hvor en bolds hastighed og rotation er de eneste parametre, man kan vælge frit. Det giver 3 koblede 2. ordens diff.ligninger.
2014
2
fys
Steen Ellemose Motorkraft og rullemodstand for en bil Når man underviser i begreber som rullemodstand, er det nærliggende at tage en bil med som eksempel. Desværre er det vanskeligt at måle på en rigtig bil.
2014
2
fys
Søren Kjær Sørensen Kvadratisk dæmpet svingning Hvis en svingende fjeder er kvadratisk dæmpet, gælder Newtons 2. lov for bevægelsen. Men kan man ved at måle på bevægelsen erkende, at den netop er kvadratisk dæmpet?
2014
2
kem
Frede Storborg En exoterm reaktion Rreaktionen mellem koncentreret svovlsyre og vand er kraftigt exoterm. Når man fortynder koncentreret svovlsyre, er det derfor sikrest at hælde syren i vandet under omrøring. Hvis man hælder vandet i syren, kan man risikere, at der sker stødkogning.
2014
2
mat
Allan Tarp Fra bevis-matematik til definitions–matematik Med gymnasiereformen i 2005 skete der et skift fra lærebogs–matematik til kompetence–matematik. Alligevel eksisterer lærebøgerne i bedste velgående – måske fordi det aldrig blev helt klart, hvad der menes med kompetencematematik.
2014
2
mat
Allan Tarp Opsparingsformlen med ni spillekort Opsparing er plus&gange–vækst, dvs. en kombination af plusvækst og gangevækst med et månedlig vækst på a kr og r %.
2014
2
mat
Jens Carstensen Om arealer ved parabler Et smukt resultat.
2014
2
mat
Jens Carstensen Tangensrelationerne - et pust fra fortiden I gamle dage, dvs. før indførelsen af lommeregnere midt i 1970’erne, foregik numeriske beregninger som bekendt ved hjælp af logaritmer, også trekantberegninger.
2014
2
mat
Jens Juhl Jensen Saxo og Adam af Bremen – matematisk set Tale er sølv; men tavshed er guld, hævder et gammelt ordsprog. Med en mindre ændring kan denne indsigt omformuleres til: Tale er sølv; men tal er guld.
2014
3
fys
Lars Andersen
m.fl.
Naturvidenskabeligt grundforløb En eksempelsamling.
2014
3
fys
Poul Rose Galilei og Huygens Da Huygens havde læst om det vandrette kast fra et tårn, stillede han sig selv et godt spørgsmål: Kan faldvejen blive lig med ”slip”?
2014
3
fys
Thomas Grønlund Nielsen Den gode historie og arven efter Niels Bohr En ret ukendt side af Niels Bohr er hans virke i de sidste 7–8 år af hans liv. Med urette, for her satte han kronen på sit livsværk.
2014
3
kem
Jan Ivan Hansen Hvordan kan man bruge husketeknik i kemi? Husketeknik er en gammel opfindelse. Allerede i den græske oldtid arbejdede man meget med husketeknikker.
2014
3
kem
Keld Nielsen Rundt om navngivning i kemi Navngivning af kemiske forbindelser er en hjørnesten i kemi, både som videnskabsfag og som undervisningsfag.
2014
3
kem
Lars Andersen
m.fl.
Naturvidenskabeligt grundforløb En eksempelsamling.
2014
3
kem
Leif Hedegaard Kristensen Er der biodiesel i den danske dieselolie? Svaret burde jo være indlysende for i juni 2009 vedtog Folketinget en lov om bæredygtige biobrændstoffer.
2014
3
mat
Jan B. Sørensen Hypotesetest til skriftlig eksamen på stx Konkret mener jeg, at vi med fordel kan arbejde hen mod, at opgaverne til skriftlig eksamen ud over selve udregningerne fremmer en større forståelse.
2014
3
mat
Jens Carstensen
Alija Muminagic
En optimeringsopgave, 3 I fortsættelse af artiklen i LMFK–Bladet 4 ser vi på endnu et par optimeringsopgaver, der viser sig at have overraskende resultater.
2014
3
mat
Kristian Danielsen
Henrik Kragh Sørensen
Autentisk og relevant matematikhistorie Med udgangspunkt i Verhulsts artikel om logistisk vækst fra 1838, giver vi redskaber til at forstå kilden og den sammenhæng, den er skrevet i, og nogle bud på, hvordan man kan bruge den i undervisningen.
2014
3
mat
Niels Juul Munch
Lars Bærentzen
G-Skriverens Historie Formålet med denne artikel er at introducere G–Skriveren som et SRP–emne i matematik og historie. På den baggrund kan fremstillingen her, med fokus på den krypto–historiske og på den politisk–historiske side af G–Skriveren.
2014
3
mat
Poul Rose Notits om Matthew Stewarts sætning Her ses en alternativ formulering af beviset.
2014
3
mat
Rasmus Axelsen Funktioner på spil Spillet har en del fællestræk med Wordfeud, idet mit forbillede var Scrabble. Det har holdt stand i efterhånden mange år, så jeg vil gerne videregive konceptet her.
2014
3
mat
Thomas Egense Matematisk kunst Med en teknik kaldet ”Fractal Flames” kan man ud fra simple matematiske formler skabe meget komplekse billeder.
2014
4
fys
Jørgen Angelo Bernoullis ligning med et temperaturled Jeg vil i det følgende se på opvarmningen af vand ved friktion i et vandløb og foreslå et temperaturled i Bernoullis ligning.
2014
4
kem
Frede Storborg Thiosulfat Thiosulfat optræder i forskellige reaktionstyper i gymnasiekemien, fx i fældningsreaktioner, i redoxreaktioner samt i kompleksdannelsesreaktioner.
2014
4
kem
Leif Kristensen Bestemmelse af indholdet af transfedtsyrer i fedtstoffer IR kan ligeledes bruges til at finde indholdet af transfedtsyrer. Det viser sig nemlig, at transfedtsyrer har en karakteristisk absorption ved 966 cm–1.
2014
4
kem
Marie Eiland
Anne Boie Johannesson
Fedt og innovation I det følgende beskriver vi vores forløb, men først lidt om innovative kompetencer og den innovationsmodel, vi brugte.
2014
4
mat
Allan Tarp Andengradsligningen løst med tre spillekort 0
2014
4
mat
Allan Tarp Sinus og cosinus differentieret med tre spillekort 0
2014
4
mat
Jens Carstensen Cosinusrelationen og den indskrevne cirkel 0
2014
4
mat
Jens Carstensen En bemærkning om 30°–60°–90°–trekanten Vinkelhalveringslinjen AE fra A er dobbelt så lang som vinkelhalveringslinjen CD fra C.
2014
4
mat
Jens Carstensen En egenskab ved parablen Endnu en ikke så kendt egenskab ved parablen.
2014
4
mat
Niels Juul Munch G–Skriverens Kryptologi I denne artikel beskrives G–Skriverens kryptologi og matematik.
2014
4
mat
Sven Erik Morsing Opsparing beregnet ved rekursionsformler En alternativ udledning af annuitetsformlerne.
2014
4
mat
Torsten Tranum Rømer FitzHugh–Nagumo modellen Matematisk omhandler beskrivelsen af disse signaler koblede differentialligninger. Der findes mange modeller, hvoraf de fleste er for komplicerede til gymnasiebrug. En tilgængelig model for en dygtig elev – er den såkaldte FitzHugh–Nagumo model.
2014
5
fys
Frank L Borum Fysiklærerforeningens beretning 2013–2014
2014
5
kem
Johanne Jensen Kemilærerforeningens beretning 2013–2014
2014
5
mat
Morten Olesen Matematiklærerforeningens beretning 2013–2014
2014
6
fys
Bjarke Takashi Røjle Christensen
Anders Komár Ravn
Mathias Mikkelsen
Mads Anders Jørgensen
Marie-Louise Riis
Jan Westenkær Thomsen
Kvantemekanik i køkkenet Vores forsøg kan reproduceres med udstyr, som allerede benyttes til undervisningsbrug på gymnasielt niveau.
2014
6
fys
Dorthe Agerkvist
Danni Pedersen
Tina Bové Riisgaard
Martin Schmidt
Det eksperimentelle arbejde i fysik En gruppe med tilknytning til fagkonsulenten har med fokus på det eksperimentelle arbejde analyseret fysikfagets mål, kernestof og arbejdsformer med henblik på at give anbefalinger til, hvordan der kan skabes progression og bedre støtte til eleverne.
2014
6
fys
Jens Busck Archimedes’ svingning Der udledes et udtryk for svingningstiden af et system påvirket af tyngdekraften og Archimedes’ opdriftskraft.
2014
6
fys
Niels Hartling Den Internationale Fysikolympiade IPhO 2014
2014
6
kem
Kemilærerforeningen Idékatalog over mulige AT–forløb med kemi som det ene fag Dette idekatalog er et produkt af Kemilærerforeningens undersøgelse med at indsamle og belyse problemstillinger ved at arbejde tværfagligt med kemi (2014).
2014
6
kem
Leif Kristensen Ethanolbestemmelse i vandige opløsninger En lille artikel om anvendelse af IR.
2014
6
mat
Allan Tarp Pi med tre spillekort
2014
6
mat
Allan Tarp Produktregler med to–fire spillekort
2014
6
mat
Helge Leonard Bennedsen Annuiteter med konstant ydelse og konstant rente Udledning af annuitetsformel og formel for restgæld
2014
6
mat
Ib Michelsen Fremtidens eksamensformer Nogle forslag
2014
6
mat
Jens Busck Vand og Vin Er der mere eller mindre vin i vandglasset, end der er vand i vinglasset, eller er der lige meget?
2014
6
mat
Jens Carstensen En overraskende ligning
2014
6
mat
Jens Carstensen Fra prostaparese til logaritmer
2013
1
fys
Gunnar Gunnarsson Kvantefysik i laboratoriet Jeg vil her komme ind på nogle forsøg, som hver især illustrerer forskellige aspekter af kvantemekanikken.
2013
1
fys
Hans Erik Schrøder Opfølgende og afsluttende betragtninger ved et 100 år Det er på en måde paradoksalt, at det netop blev Bohr, der knækkede nødden med at forklare Balmer–spektret, og dermed i princippet alle spektre, ud fra en atommodel.
2013
1
fys
Jørgen Angelo Svingningstiden T for det matematiske pendul I denne artikel udledes et bestemt integral til bestemmelse af den eksakte svingningstid for det matematiske pendul.
2013
1
fys
Niels Madsen
Michael Charlton
Stefan Eriksson
C. Aled Isaac
Dirk Peter van der Werf
Antibrint på flaske Vi beskriver et aktuelt eksperiment på CERN, hvor antibrint, et atom lavet udelukkende af antistof, er blevet holdt fanget i en magnetisk minimumsfælde for neutrale atomer og er blevet påvirket med mikrobølgestråler, der har forårsaget de første kvantesp
2013
1
fys
Thomas M. Amby
Mads Hammerich
Søren Detlefsen
Aage Andersen
Andreas Kring
Bente Jensen
Jens Jacob Thorndahl Lindballe
Rumfysik i Gymnasiet Det er ikke raketvidenskab – men det ligner! Her er en mulighed for at lege med udstyr, der kan noget, og som eleverne selv har helt kontrol over, i kortere– eller længerevarende eksperimentelle forløb.
2013
1
kem
Anne Boie Johannesson Kemi C i læreplanstro version Vi har styr på kernestof og eksamenskrav, men hvad med alt det andet? Denne artikel giver et bud på kemi C (stx) i en ”læreplanstro” version…
2013
1
mat
Danni T. Pedersen Kagedeling En kage skal deles, så alle bliver tilfredse med det stykke de får. Matematisk set er problemet interessant, fordi det ikke er trivielt, når der er tre eller flere om at dele kagen.
2013
1
mat
Jens Carstensen En interessant funktion Det ser ud til, at den specielle funktion er konstant i intervallet [5;10]. Det er problemet at vise, at dette faktisk er tilfældet.
2013
1
mat
Jens Carstensen En trekantkonstruktion Poul Rose efterlyser i LMFK–bladet for september en konstruktion af trekanten, hvis længderne af de tre højder er givet.
2013
1
mat
Kasper Bjering Søby Jensen Matematisk Modellering: Et–barnspolitik og befolkningstal Min grundidé er, at et væsentligt element i oparbejdelse af matematisk kompetence i almendannende matematikundervisning, er at kunne gå til åbne ikke–matematiske problemstillinger med et matematisk undersøgelsesapparat.
2013
1
mat
Ole Witt-Hansen Forholdscirklen – et geometrisk bevis Et bevis er jo et bevis, men jeg mener nu nok, at det geometriske bevis i forhold til det analytisk geometriske scorer på det kunstneriske indtryk.
2013
2
fys
Ole Witt-Hansen Om opvarmning og afkøling Når man laver forsøg med eleverne, har de især i 1.g svært ved at forstå, hvorfor måleresultater ”ikke passer præcist”.
2013
2
kem
Gert Bergstein Eksperimentel prøveform i kemi i HF, HTX og STX Projektets formål var at indsamle erfaringer og belyse problemstillinger ved anvendelse af eksperimentel prøveform ved eksamen i kemi på stx og htx. Arbejdsgruppen har valgt også at medtage hf.
2013
2
kem
Martin Worm–Leonhard Spektrofotometri med mobiltelefon I denne artikel er det eksemplificeret, hvorledes en mobiltelefon bruges som spektrofotometer ved øvelsen ”Opløseligheden af kobber(II)sulfat”.
2013
2
mat
Alija Muminagi?
Jens Carstensen
Om titalslogaritmen og Den retvinklede trekant Sætning. Hvis r er et rationalt tal, der ikke er en hel potens af 10, er log r irrational.
2013
2
mat
Allan Tarp Med CAS kan alle bestå matematik C Hvad er natur og hvad er vedtægt i matematik C? Eller sagt på en anden måde: Hvordan ser matematik C ud, hvis den opbygges som en naturvidenskab om det naturlige faktum Mange?
2013
2
mat
arbejdsgruppen vedrørende Georg Mohr–kon GEORG MOHR KONKURRENCEN 2013 Omtale af årets Georg Mohr konkurrence
2013
2
mat
Danni T. Pedersen Matematik og magi Mange tankelæsertricks og korttricks bygger på simpel matematik. Instruktioner som ”Tænk på et tal, gang med 2, læg 4 til, halvér resultatet, træk det tal fra, du startede med” kan i undervisningen bruges til at træne eleverne i simpel algebra efter at h
2013
2
mat
Helge Bennedsen Et lille ”morsomt” trekantsbevis Den største side i en trekant ligger overfor den største vinkel, den næststørste side ligger overfor den næststørste vinkel, og den mindste side ligger overfor den mindste vinkel.
2013
2
mat
Henrik Peter Bang CCM – Center for Computerbaseret Matematik. Den gymnasiale matematik er blevet forandret meget i de sidste 10 – 15 år. Et væsentligt bidrag til forandringerne har været indførelsen af CAS. Udviklingen har fremkaldt både begejstring og bekymring.
2013
2
mat
Jens Carstensen En optimeringsopgave For at demonstrere en anvendelse af differentialregning benyttes ofte det klassiske problem: Med en given længde trådhegn skal man indhegne et rektangulært jordstykke, så det indeholder det størst mulige areal.
2013
2
mat
Poul Rose Bemærkning om Jens Carstensens artikel Det drejer sig om artiklen i LMFK–bladet, januar 2013 side 15, om det problem at konstruere en trekant, når man kender højderne.
2013
3
fys
Ján Benacka
John Andersen
Rumrejser med 1g acceleration En raket accelererer et rumskib op til en passende marchhastighed, raketten slukkes og mandskabet vil befinde sig i vægtløs tilstand indtil de er fremme ved målet og der bremses ned til en passende landingshastighed.
2013
3
fys
Jens Busck Frit fald med luftmodstand Formålet er at udlede en matematisk model, der giver sammenhængen mellem faldhastighed og faldstrækning, for et frit fald med luftmodstand. Den udledte sammenhæng mellem faldhastighed og faldstrækning eftervises eksperimentelt.
2013
3
fys
Stephan Marius Voss Aynsley Forskningsbaseret undervisning Efterhånden som der kommer nye forskningsprogrammer til, og de gamle bliver videreudviklede, vil det antageligt kun blive nemmere at inddrage distribueret forskning i undervisningen.
2013
3
kem
Anne Boie Johannesson Hvorfor skriver eleverne rapporter? Hvorfor er rapportgenren den altdominerende skriftlige genre på kemi C, når det eksperimentelle arbejde skal dokumenteres? Er det en motiverende og engagerende genre, der er vedkommende for eleverne?
2013
3
kem
Karl P. Larsen Tantal – hvad mobiltelefonen gemte I forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2012 var det, takket været en donation fra Nordea–fonden, muligt at søge om midler til gennemførelsen af utraditionelle naturvidenskabelige projektforløb.
2013
3
mat
Alija Muminagic
Olav Lyndrup
Poissons integral Et geometrisk argument for den eksakte værdi
2013
3
mat
Maria Hermannsson
Palle Veje Rasmussen
Stig Pedersen
Udvikling af digitalt undervisningsmateriale til gymnasiet Projekt e–læring går ud på at producere 42 e–læringsprodukter, som har karakter af egentlige undervisningsforløb. Hvert forløb skal dække ca. 10 procent af kerneydelsen i det pågældende fag/niveau.
2013
3
mat
Ole Witt–Hansen Gevinst på hver 20. række? I det relativt nye lottospil EuroJackpot reklameres der for spillet med løftet: Gevinst på hver 20. række. Og hvorfor skulle det ikke passe, når de fleste 3.g–elever på mat/fys–grenen var i stand til at kontrollere påstanden for 25 år siden.
2013
3
mat
Sissee L. N. Jensen Et anderledes bevis – for Nipunktscirklens eksistens Artiklen er et eksempel på formidlingsdelen i et srp med LMFK–bladets læsere som modtagergruppe.
2013
4
fys
Jan Agentoft Nielsen Harmoniske svingninger – en elementær udledning I stedet for at tage udgangspunkt i den angivne andenordens differentialligning, så antager vi, at den mekaniske energi er konstant.
2013
4
fys
Niels Hartling Den Internationale Fysikolympiade i Danmark – et brag af en Et arrangement af denne type er et meget stort puslespil – nærmest tre store konferencer, som skal organiseres parallelt. Efter intense forberedelser i flere år er vi meget glade for at kunne sige, at bortset fra et par småproblemer lykkedes alt.
2013
4
fys
Ole Witt–Hansen Brydningsloven og ”Principle of least time” Der findes vist ikke en egentlig dansk oversættelse af begrebet ”principle of least time”, men alligevel hører ”principle of least time” til de allermest fundamentale principper i fysikken. Således fører dette princip ud fra Lagrange–formalismen til
2013
4
kem
Frede Storborg Silicium Silicium udgør over 25% af jordskorpen og er næst efter oxygen det mest udbredte grundstof i den tilgængelige del af vores klode. Pga. dets halvlederegenskaber er det grundlaget for hele den elektroniske industri.
2013
4
mat
Henning Westphael Forum for Matematikkens Didaktik Dansk matematikdidaktisk forskning er velanset internationalt og på et højt niveau, men er måske ikke så kendt blandt de udøvende matematiklærere i Danmark.
2013
4
mat
Jens Carstensen
Arif Zolic
En optimeringsopgave, 2 Vi så i LMFK–bladet 2 (marts 2013) på en af de gængse optimeringsopgaver. Vi skal her se på en tilsvarende og fremlægge flere mulige løsningsmetoder. Det er altid intereressant at se en opgave løst ad mange veje.
2013
5
fys
Frank L. Borum Fysiklærerforeningens beretning 2012–2013
2013
5
kem
Johanne Jensen Kemilærerforeningens beretning 2012–2013
2013
5
mat
Morten Olesen Matematiklærerforeningens beretning 2012–2013
2013
6
fys
Ole Witt–Hansen Christiansø i sigte – om fatamorgana og luftspejlinger Det underlige er, at man engang imellem faktisk kan se Christiansø fra vores terrasse, hvor man ifølge det foregående ikke burde kunne se den.
2013
6
fys
Thomas Amby Kometerne PANSTARRS & ISON Vi skal som fysikere give eleverne den enorme oplevelse, det er at se en komet med sine egne øjne.
2013
6
kem
Frede Storborg opcis/ trans-Omlejring – eller Z/E-Omlejring Når man i undervisningen omtaler geometrisk isomeri, er der behov for eksperimenter, der illustrerer cis- og trans-forbindelsernes forskellige fysiske og/eller kemiske egenskaber.
2013
6
mat
Allan Tarp En dialog mellem moderne og postmoderne matematik Ved det netop afholdte inspirationskursus for matematik C fik jeg mulighed for at illustrere områdets problematik med nedenstående dialog mellem to fagopfattelser:
2013
6
mat
Bodil Bruun Matematikfaget i en verden af muligheder Matematikundervisningen i gymnasiet er generelt en succes, der bærer på enkelte problemer, og ikke omvendt et felt med generelle problemer og enkelte sucees´er – det gælder både hf og stx.
2013
6
mat
Henrik Kragh Sørensen En dialog mellem matematikkens historie og videnskabsteori Spænding mellem motivationen i praktisk anvendelighed og filosofisk eksakthed har præget matematikkens udvikling.
2013
6
mat
Ib Michelsen Matematiks fremtid i det danske gymnasium Som en start og et oplæg vil jeg gerne begynde: ikke med løsninger og svar, men med spørgsmål til kolleger, til fagkonsulent og til ministeren.
2013
6
mat
Jeanette Axelsen Hvad er matematik og hvor skal faget bevæge sig hen? ”Hvad er matematik?” og ”Hvor skal matematikfaget bevæge sig hen?”. Det kom der rigtig mange gode bud på, og vi bringer en række indlæg i dette nummer af LMFK–bladet, som stiller en række spørgsmål til debat samt artikler, der forholder sig til sagen.
2013
6
mat
Jens Carstensen
Alija Muminagic
Carnots sætning I en trekant gælder den såkaldte Carnots sætning.
2013
6
mat
Niels Juul Munch Huslejeregulering for Matematikere Huslejen bliver med mellemrum ’reguleret’, man hvordan?
2013
6
mat
Ole Andersen Om anvendelsen af CAS i gymnasiet Anvendelsen af CAS er meget omdiskuteret, og fronterne er trukket skarpt op: For og imod.
2012
1
alm
Brian Krog Christensen Brobygning i Silkeborg Hvilke problemer i matematik oplever eleverne ved overgangen fra grundskolen til gymnasiet, og hvordan kan man reducere disse problemer?
2012
1
alm
Mirela Ismaili Redzic Små, lavteknologiske spil – der varierer undervisningen og m Den nuværende generation af elever er vokset op med sjov og leg. Igennem computer og internet har de bl.a. lært, at alt skal foregå hurtigt og være nemt. Ved at bruge små, kortvarige spil fanger vi deres opmærksomhed ved at appellere til det de kender.
2012
1
mat
Bjørn Grøn Informationsbrev fra fagkonsulenten i matematik Skriftlig eksamen s 2011 for matematik på stx og på hf, opgaver med datasæt, værktøjsprogrammer mv.
2012
1
mat
Jens Carstensen En binær kalender Ideen om binære skudår har en vis matematisk tiltrækning og er desuden yderst nøjagtig.
2012
1
mat
Rasmus Østergaard Mathematical Battle – en træning i problemløsning og mundtli For at arbejde med problemløsning og argumentation har jeg forsøgt mig med en leg, ”Mathematical Battle”, der består i, at en klasse i grupper ”battler” mod hinanden i at løse og demonstrere deres løsninger på forskellige opgaver inden for et emne.
2012
2
fys
Ole Witt-Hansen Der er hul i spanden Tømning af en beholder via en hane i bunden.
2012
2
fys
Peter Husby Måling af ventetider med LoggerPro - Poissonfordelinger og E I forbindelse med telefoni fik vi brug for måledata, der var Erlangfordelte. Det var muligt at måle fx ventetider mellem radioaktive henfald med Logger Pro.
2012
2
kem
Gunnar Myrup Humle og ølbrygninge Særlig vigtig for duft og smag er den efterfølgende kogning af urten med humle. Ved denne proces tilføres øllet et bredt spektrum af specielle kemiske forbindelser, med flere vigtige egenskaber.
2012
2
mat
Alija Muminagic
Jens Carstensen
Ellipsetangenter Om beliggenheden af skæringspunktet mellem ortogonale ellipsetangenter.
2012
2
mat
Allan Tarp Pythagoras som kvadratopdeler Geometriske og algebraiske beviser for Pythagoras.
2012
2
mat
Bjarne Schmidt En ny opgavetype til den skriftlige eksamen i matematik Der skitseres en ny opgavetype, der kan supplere de hidtidige opgaver til skriftlig eksamen for i højere grad at teste eleverne i nogle af de matematikkompetencer, der anses for relevante.
2012
2
mat
Helge Bennedsen Et nyt vektorprodukt Lidt om tal– og vektorbegreberne inspireret af hjemmesiden talogrum.dk.
2012
2
mat
Jens Carstensen Tangentbestemmelse Et par bemærkninger om bestemmelse af ligningen for tangenten til grafen for et polynomium i et givet punkt på grafen.
2012
2
mat
Kasper Bjering Søby Jensen Anvendelse af modellering i matematik - et teoretisk blik Matematik har som minimum en dual natur. På den ene side er matematik en teoribygning i egen ret (den rene side), på den anden side er matematik et værktøj for en lang række formål inden for andre aspekter af menneskets tilværelse (den anvendte side).
2012
2
mat
Mirela Ismaili Redzic Matematikbiennalen i Umeå Indtryk fra konferencen 26.-27. januar 2012
2012
3
fys
Hans Erik Schrøder Nogle betragtninger i anledning af et 100 års jubilæum Jeg har taget det forestående 100 år som en anledning til at genlæse afhandlingen On the Constitution of Atoms and Molecules, offentliggjort i Philosophical Magazine fra juli 1913 – og reflektere over den.
2012
3
fys
Martin Glitrup Lucky Imaging i astronomiundervisningen Jeg har i min undervisning i astronomi lavet et forløb omkring billedbehandling, hvori jeg tog udgangspunkt i Lucky Imaging teknikken, som var emnet på mit speciale.
2012
3
fys
Niels Elbrønd Hansen 3 i en Galileoscope Galieleoscopet som alm. kikkert, camera obscura og anvendt til måling af solarkonstanten.
2012
3
kem
Anne Boie Johannesson Kemi C uden tavleundervisning Jeg kunne godt tænke mig lidt mere debat og erfaringsudveksling på disse sider i vores fagblad. Derfor kommer der her lidt om, hvordan jeg har ændret min undervisningspraksis i løbet af det sidste års tid.
2012
3
kem
Gunnar Myrup Phenoler og polyphenoler – Oxidation af hydroquinon Phenoler er en meget overset stoftype i gymnasiepensum og med enkelte undtagelser også i lærebøgerne. Dette er underligt, især i betragtning af den store betydning og anvendelse, som stofferne har haft og stadigvæk har.
2012
3
kem
NF–lærere på Egedal Gymnasium, Efterslæg Fællesfagligt eksperimentelt arbejde i naturvidenskabelig fa I forbindelse med et udviklingsprojekt med deltagelse af 12 NF–lærere fra 4 skoler har vi udarbejdet nogle forslag til, hvordan man kan gøre undervisningen mere fællesfaglig.
2012
3
kem
Ole L. Trinhammer
Anders B. Laursen
Isabela Costinela Man
Jan Rossmeisl
Søren Dahl
Vulkanplot – Sabatiers princip i heterogen katalyse Artikel om katalyseforskning, hvor der under det internationale kemiår 2011 er udviklet et gymnasieforsøg, som er udviklet i forbindelse med et formidlingsprojekt under CASE.
2012
3
mat
Alija Muminagi?
Jens Carstensen
Ellipsetangenter, 2 Endnu en smuk egenskab ved den almindelige ellipsetangent.
2012
3
mat
Anders Wamsler Differentiation af de trigonometriske funktioner Om at finde balancen mellem de matematiske regler, der skal argumenteres for, og dem, eleverne blot skal præsenteres for som fakta.
2012
3
mat
Arbejdsgruppen vedrørende Georg Mohr–Kon MATEMATIK–KONKURRENCER 2012 Om deltagelse i matematikkonkurrencer 2012
2012
3
mat
Jens Carstensen Højdernes skæringspunkt Der er i plangeometrien flere måder at vise sætningen om, at en trekants højder går gennem samme punkt. Vi ser på et par af dem her.
2012
3
mat
Michael Jørgensen Bedste cirkel gennem punkter i planen I denne artikel vil jeg betragte problemet om bestemmelse af bedste cirkel gennem punkter i planen. Baggrunden for dette problem er et studieretningsprojekt (i fysik og matematik), hvor eleven skulle gentage Keplers beregninger af Mars’ bane.
2012
4
fys
Jette Rygaard Poulsen Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, 2011 Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløb afholdt på skolerne i efteråret 2011. Et kort resume følger her.
2012
4
fys
Ole Witt–Hansen Lodret bevægelse i væsker og gasser Vi skal se på et legeme, der bevæger sig lodret i en væske eller luftart – kun påvirket af tyngdekraften, opdriften og den gnidningsmodstand, som skyldes viskositet.
2012
4
kem
Gunnar Myrup Oxidation af hydroquinon med vejledninger Phenoler og polyphenoler har to meget markante kemiske egenskaber. De indgår let i elektrophil aromatisk substitution og i redoxreaktioner, idet mange phenoler oxideres let, selv af luftens oxygen (dioxygen) med evt. hjælp af en katalysator.
2012
4
kem
Jes Bo Andersen Dovne kemilærere får E–hjælp Som kemiunderviser kan man godt blive helt udmattet ved tanken om de mindre inspirerende sider af jobbet. Men der er hjælp at hente i nye elektroniske værktøjer. Og de er både nemme at bruge og billige at anskaffe.
2012
4
kem
Sara Ringgaard, Konservatorerne og kemi På Konservatorskolen uddannes konservatorer inden for fem forskellige linjer: kulturhistorisk linje, kunstlinjen, monumentalkunst, grafisk linje og naturhistorisk linje.
2012
4
mat
Jan B. Sørensen opHypotesetest – helt så let er det desværre ikke Indførelsen af chi2–hypotesetest på stx så umiddelbart meget simpel ud. Men, der er alligevel nogle gråzoner, som man bør være opmærksom på som lærer og måske også som elev.
2012
4
mat
Jens Carstensen Mere om højdernes skæringspunkt Vi så i LMFK–bladet nr. 3 på forskellige beviser for, at en trekants højder går gennem samme punkt. Da der er tale om linjer og linjestykker, der er vinkelret på hinanden, er et bevis med vektorer oplagt.
2012
4
mat
Kasper Bjering Søby Jensen Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op? Fortsættelse af artikel i LMFK–bladet 2/2012. Formålet med denne artikel er at give et mere omfattende eksempel på udfoldelse af en matematisk modelleringsproces.
2012
4
mat
Mirela Ismaili Redzic Inspiration til brug af Facebook i undervisningen Her vil jeg præsentere de konkrete eksemler, som jeg brugte Facebook på i håb om at inspirere andre, som så forhåbentlig kan bruge deres kræfter til at udvikle andre gode ideer.
2012
4
mat
Morten Trolle
Michael Krøl
Jogvan Poulsen
ICME–12 i Korea Med økonomisk støtte fra LMFK og hhv. Greve og Solrød Gymnasium var vi tre gymnasielærere, der deltog i ICME–12, den internationale konference i matematikundervisning, som bliver afholdt hvert 4. år, denne gang i Seoul.
2012
5
fys
Frank L. Borum Fysiklærerforeningens beretning 2011–2012
2012
5
kem
Ole Vesterlund Nielsen Kemilærerforeningens beretning 2011–2012
2012
5
mat
Olav Lyndrup Matematiklærerforeningens beretning 2011–2012
2012
6
fys
Michael Cramer Andersen
Rasmus Møller
Tema i partikelfysik på fysik A For at dække kernepensum og forberede eleverne til opgaverne ved den skriftlige eksamen, behøver man ikke læse hele bogen lige grundigt. En stram læsevejledning behøver ikke at omfatte mere end ca. 60 sider og kunne fx se ud som følger.
2012
6
fys
Ole Witt–Hansen Tsunamiens fysik I alle de år, hvor jeg har skullet gennemgå bølger i min fysikundervisning, og hvor jeg altid har understreget, at der ikke sker en stoftransport ved bølgeudbredelse, bliver jeg som regel konfronteret med det faktum, at vandbølger brydes og bliver skylle
2012
6
fys
Torsten Tranum Rømer Kvantemekanik i SRP’en I denne artikel præsenteres en SRP med omdrejningspunkt i kvantemekanikken. Først behandles selve opgaveformuleringen og dernæst bliver en vejledende besvarelse skitseret.
2012
6
kem
Hans Futtrup Mikkelsen Eventyret om lille Natrium Følgende eventyr er skrevet for at sætte lidt ekstra krydderi på introduktionen af ioner og salte. Det kan selvfølgelig også bruges senere som repetition af ioner og salte.
2012
6
mat
Alija Muminagic
Jens Carstensen
Apolloniuscirklen Vi skal her se på et geometrisk sted, som i ’gamle dage’ fandtes i enhver matematikers værktøjskasse, nemlig den såkaldte Apolloniuscirkel eller forholdscirkel. Den var desuden at finde i lærebøgerne for gymnasiet. Nu er den muligvis glemt.
2012
6
mat
Jørgen Angelo Parameterfremstilling for de 4 keglesnit i rummet Denne artikel gennemgår parameterfremstilling af cirkel, ellipse, parabel og hyperbel opstået som keglesnit i det rumlige koordinatsystem.
2011
1
alm
Flemming Jørgensen Om hvad man forstår ved den bedste rette linje En diskussion af, hvordan en transformation af data får betydning for den bedste rette linje.
2011
1
fys
Indermohan Singh Walia Dopplereffekt En udledning af både den klassiske og den relativistiske Dopplereffekt.
2011
1
fys
Line Vejrum Wæhrens CanSat - et godt projekt i fysik og kemi En beskrivelse af dansk elevdeltagelse i den europæisk CanSat konkurrence, afholdt af ESA i januar 2010.
2011
1
mat
Allan Tarp Algebraens rødder:Mønstersøgning eller genforening Diskussion om kontingens
2011
1
mat
Allan Tarp Geometriens rødder: Aktiomer eller jordmålng Diskussion om kontingens
2011
1
mat
Flemming Jørgensen Periodiske funktioner II Kommentar til artikel i LMFK 6/2010
2011
1
mat
Jens Carstensen Andengradspolynomiets koefficienter
2011
1
mat
Jens Carstensen Et interessant ligningssystem To ligninger med to ubekendte af 1. grad
2011
1
mat
Jens Carstensen
Alija Muminagic
Mere om periodiske funktioner
2011
1
mat
Kenneth H M Nielsen
Kasper B S Jensen
En-dimensional model af Spruce Budworm-udbrud En matematisk model for udbrud af sværmeren Bruce Budworm i Canadiske nåletræer.
2011
2
fys
Ole Witt-Hansen Raketter i studieretningsprojekter Raketligningen, vandraketten og lightergasraketten.
2011
2
fys
Poul Rose Faldtid fra store højder Model af fald mod Jorden fra højder op 60 jordradier
2011
2
fys
Ulrich Busk Hoff Mere RealD3D: Polarisation, reflektion og Jones matricer 3D–briller og Jones–matricer som et værktøj til analyse af polarisationsfænomener.
2011
2
kem
Gert W. Bergstein KemiForsøget Reaktionshastighed - bestemmelse af reaktionsorden og aktiveringsenergi
2011
2
kem
Lisbeth Brix Organisk kemiøvelse - uden organiske opløsningsmidler
2011
2
mat
Allan Tarp Brøker, rationale tal eller per-tal Diskussion om kontingens
2011
2
mat
Allan Tarp Integralet, grænseværdi for summer eller opsummering af per- Diskussion om kontingens
2011
2
mat
Helge Bennedsen En sætning om højder
2011
2
mat
Helge Bennedsen Herons formel
2011
2
mat
Helge Bennedsen Rødder i tredjegradsligningen
2011
2
mat
Jens Carstensen
Alija Muminagic
Et par egenskaber ved parablen
2011
2
mat
Kenneth H M Nielsen
Kasper B S Jensen
Tre-dimensionel model af Bruce Budworm-udbrud En matematisk model for udbrud af sværmeren Bruce Budworm i Canadiske nåletræer.
2011
3
fys
Cecilie Toft Torstensen Science-talenter i Fusionsklassen Elevbeskrivelse af studietur til bl.a. JET
2011
3
fys
Helge Bennedsen Tung fugtig luft Idealgasligningen anvendt til sammenligning af fugtig og tør atmosfærisk luft
2011
3
fys
Jesper Munk Jensen
Hanne Krøyer
Nyt tilbud til fysik- og naturgeografiundervisningen Pilotprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet om udvikling af udstyrskuffert til brug for elever i forbindelse med geoelektriske undersøgelser.
2011
3
fys
Mikkel Mathiasen Relevante it-øvelser i astronomi Beskrivelse af undervisningsforløb med brug af it til galakseklassifikation og sumulation af galaksekollisioner
2011
3
fys
Peder Danielsen Nyt liv til astronomi på Roskilde Katedralskole Studiekreds i astronomi 2010/11 på Roskilde Katedralskole
2011
3
fys
Ulrich Busk Hoff
Kaare Winkel Pedersen
De blinde passagerer kiggede Olafur Eliasson i kortene At-forløb i fysik og billedkunst på kunstmuseet Arken om Olafur Eliassons udstilling "Den blinde passager"
2011
3
kem
Anette Valentin Gregersen
Simon Winther Nielsen
Synopsis om vinens kemi Opfølgning på efteruddannelseskursus for kemilærere til Montpellier i Frankring, oktober 2010.
2011
3
mat
Helge Bennedsen Ellipsen Udledning af ellipsens ligning vha. vektorregning
2011
3
mat
Helge Bennedsen Smart anvendelse af den naturlige logaritme Udledning af reglen for differentiation af produkt
2011
3
mat
Jens Carstensen Et par geometriske steder ved parablen Et par mindre kendte geometriske steder med tilknytning til parablen.
2011
3
mat
Ole Witt-Hansen Chi^2-test i matematikundervisningen Forklaring på chi^2-test
2011
3
mat
Ole Witt-Hansen Matematisk systematik og stringens og Herons formel Bevis for Herons Formel fra mellemskoletiden.
2011
4
alm
Morten Jastrup Brug naturvidenskabsfestival til at give eleverne jord under Eksempler på arrangementer i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival
2011
4
fys
Carl Hemmingsen Eksperimenter i kinematik med brug af lydkort som timer • Det frie fald med mønt • Frit fald med perler på snor • Hastighed af fodbold • Energitab for hoppende bold • Ekko i paprør • Lydhastighed i metal – Forsøg med pc og programmet Datalyse.
2011
4
fys
Peter Kjeldsen Nyt liv i neutrongryden og den eksperimentelle kernefysik Ebay udbyder et overraskende stort udvalg af eksotiske grundstoffer til overkommelige priser. Indkøb af 100 g Dy–spåner skyldtes et gammelt ønske om at neutronaktivere netop dysprosium, der har et meget stort neutrontværsnit for termiske neutroner.
2011
4
fys
Poul Rose Faldtid fra stor højde (2) Et antal punktpartikler med masse M placeres inde i en kugleflade med radius d så massefordelingen er homogen. Kl. 0 slippes de løs og overlades til de gensidige gravitationskræfter. Det forudsættes, at der ikke er forstyrrende ydre gravitationskræter.
2011
4
kem
Karen Vibe-Pedersen Metaller fortæller Et samarbejde mellem Aarhus Katedralskole og Moesgård Museum som en del af et netværk mellem museer og gymnasier, der lyder det mundrette ord INTRFACE.
2011
4
kem
Lars Bjarne Nielsen
Marianne Schou Nielsen
Marie Eiland
Alkalisk fosfatase i undervisningen Katalysatorer og makromolekyler er en del af det obligatoriske stof i biologi, kemi og ikke mindst i bioteknologi. Der er derfor behov for simple, billige og hurtige metoder til målinger af enzymer og deres aktivitet.
2011
4
mat
Arbejdsgruppen vedrørende
Georg Mohr-Konkurrencen
MATEMATIK–KONKURRENCER 2011 Georg Mohr–Konkurrencen 2011, Vinderseminar og IMO-udtagelseskonkurrencerne, IMO 2011 i Amsterdam og Georg Mohr–Konkurrencen 2012
2011
4
mat
Bjørn Felsager chi i 2.– test i matematikundervisningen – en replik Kommentar til Ole Witt-Hansens indlæg i forrige nummer
2011
4
mat
Frans Morville, chi i 2. for gymnasielærere En teoretisk begrundelse for chi i 2.–teststørrelsens fordeling i en bestemt ”2x2”–situation og bagefter (uafhængigt heraf) PC–simulationer af forskellige scenarier.
2011
4
mat
Jens Carstensen Herons formel - et par bemærkninger En forenkling af et tilsvarende geometrisk bevis i forrige nummer.
2011
4
mat
Jens Carstensen Medianernes skæringspunkt – et lettere bevis? Det traditionelle bevis for, at en trekants medianer går gennem same punkt er ofte vanskeligt for vore elever at gennemføre. Vi giver derfor to alternative beviser, der ikke afviger meget fra hinanden.
2011
4
mat
Jens Juhl Jensen The Case of the Missing Line - Nabokov’s Mathematics in Pale Discussion about cases where a literary work follows certain mathematical rules regarding above all the amount of poetical entities.
2011
4
mat
Kirsti Andersen
Mikkel Vestergaard Laursen
Ikke alle skæringer er gyldne En udbredt misforståelse om anvendelser af det gyldne snit før anden halvdel af 1800–tallet
2011
4
mat
Peter Kjeldsen
Kim Askgaard
Erfaringer med Iphone i matematikundervisningen Erfaringer fra to 1.g klasser (hhv. Borupgaard Gymnasium og Rosborg Gymnasium) med anvendelse af Iphone i matematikundervisningen.
2011
5
fys
Frank L Borum Fysiklærerforeningens beretning 2010–2011 0
2011
5
kem
Ole Vesterlund Nielsen Kemilærerforeningens beretning 2010–2011 0
2011
5
mat
Olav Lyndrup Matematiklærerforeningens beretning 2010–2011 0
2011
6
alm
Christine Nøhr Pedersen
Emil Lund Stærmose
Rebecca Skov
I praktik som klimaforskere 3 3g'ere deltager i et ophold på to ugers feltskole i Kangerlussuaq og en uge med besøg på forskningsstationer på indlandsisen efter en posterkonkurrence om klimaet i Danmark og Grønland. Opgaven blev udskrevet af UVM i samarbejde med Sciencetalenter.
2011
6
fys
Ole Witt–Hansen Varmepumpen – et eksempel på brug af termodynamikkens 1. og 2. hovedsætning
2011
6
mat
Allan Tarp Herons formel, trekantens cirkler og Pythagoras på faktorfor Udledning af Herons formel mv.
2011
6
mat
Helge Bennedsen Lineær regression Vi har en hel masse punkter punkter (x, y) i et koordinatsystem og ønsker at bestemme den linje med ligningen y = ax + b, som ligger tættest på punkterne, og som går under navnet tendenslinjen.
2011
6
mat
Jens Carstensen
Alija Muminagi?
Et par optimeringsopgaver Vi skal se på et par opgaver inden for optimering, som viser sig på interessant måde at kunne klares uden differentialregning.
2011
6
mat
Jens Carstensen Herons formel efter Newton Vi skal se på, hvordan Newton beviste Herons formel i sin Arithmetica Universalis fra 1707. Beviset hører selvfølgelig langt fra til Newtons væsentligste bidrag til matematikken.
2011
6
mat
Jens Frederik Broch
Mikkel Broe
Populationsdynamik i Zoo – en model til fodring af løver Zooskoletjenesten har i 2011 besluttet at sætte fokus på matematik og har bl.a. udviklet det nye tværfaglige undervisningstilbud Populationsdynamik, der retter sig mod gymnasiet og hf.
2011
6
mat
Niels Bandholm Pythagoras og Pi i Jelling Små opgaver (til fx at) om værdien af pi i forbindelse med en udgravning i Jelling af spor efter en palisade omkring gravhøjene og kirken.
2011
6
mat
Søren Høgh Mediansætninger ved brug af trekantens arealformel I denne artikel vil jeg vise, hvordan dette kan gøres ved brug af den elementære formel for trekantens areal og i tilgift få flere mediansætninger end blot skæringspunkt og deleforhold.
2010
1
fys
Ole L. Trinhammer Bevægelsesloven for en partikel Relativistisk sammenhæng mellem kraft og acceleration
2010
1
kem
Heidi Graversen
Vibeke Axelsen
KemiForsøget Titrering af chlorid med sølv(I)nitrat og 2,7-dichlorfluorescein som indikator
2010
1
kem
Henrik Skov
Lise Lotte Sørensen
Michael Goodsite
Kortlivede klimakomponenter i Arktis Det er meget vigtigt, at vi forstår carbonkredsløbet, men lige så vigtigt at forstå de kortlivede klimakomponenter i atmosfæren: gasarterne methan og ozon samt sodpartikler
2010
1
mat
Jens Carstensen Andengradspolynomiets koefficienter Hvordan virker hver af koefficienterne i et andengradspolynomium?
2010
1
mat
Jens Carstensen Mere om andengradspolynomiet Interessante geometriske egenskaber ved rødderne i et andengradspolynomium
2010
2
fys
Bjarning Grøn GeoCamp Iceland Tips til studietur i Island
2010
2
fys
Jesper Laub Modellus Modellus er et lille simpelt men effektivt program til simulering af en matematisk model
2010
2
fys
Niels Erik Wegge Exoplaneter Artiklen behandler bestemmelse af grundlæggende banedata for exoplaneter ved hjælp af radialhastighedsmetoden, samt en illustrerende, eksperimentel lydsimulering
2010
2
fys
Ole Witt-Hansen Slinger i valsen - rotation om 3 principale akser Hvorfor kan et legeme med 3 forskellige inertimomenter udføre en stabil fri rotation omkring to af akserne, men ikke om den tredje
2010
2
kem
Heidi Graversen
Vibeke Axelsen
Kemiforsøget: Campbell’s Blue Bottle i ny forklædning Det kendte demonstrationseksperimentet med Campbell’s Blue Bottle kan varieres, så man også observerer fine farveskift mellem gul, rød og grøn
2010
2
kem
Jens Ingwersen Svanesang? Ikke endnu… Visse forklaringer og modeller står i vejen for elevernss forståelse
2010
2
mat
Birger Stjernholm Madsen Et debatoplæg: Om at formidle statistik Undervises der i forkerte emner og på en forkert måde i statistik i gymnasiet?
2010
2
mat
Jens Carstensen Parabeltangent Find tangentligningen ved simpel algebra uden brug af differentialregning
2010
2
mat
Thorleif Bundgaard
Eskil Simon Kanne Wadsholt
Henrik Christensen
Længdebestemmelse for et andengradspolynomium Hvordan beregner man simpelt længden af et vilkårligt stykke af en parabel?
2010
3
alm
Vibeke Hjortlund Få let adgang til nyttigt materiale Videnskab.dk bringer dagligt populært formidlede artikler fra forskningens verden. Du kan få dem serveret ganske gratis gennem et dynamisk feed på skolens hjemmeside eller intranet
2010
3
fys
Ulrich B. Hoff RealD 3D - et nysgerrigt studium af seneste 3D-filmteknologi Den nyeste teknologi inden for 3D-film, kaldet RealD, med særligt fokus på at forstå RealD-brillens konstruktion og virkemåde. Desuden giver artiklen inspiration til, hvorledes fænomenet polarisation kan inddrages i gymnasiets fysikundervisning
2010
3
kem
Gert W. Bergstein Kemiforsøget: Et lille tip vedr. Verniers spectroVis Hvordan forhindre, at der trænger falsk lys ind i spectrofotmeteret?
2010
3
mat
Alija Muminagic En interessant formel Denne formel forbinder konstanterne i, e og pi.
2010
3
mat
Anton Juhl Herons formel – beviser med brug af semiomkredsen Beviser med brug af velkendt geometri.
2010
3
mat
Bjørn Grøn Et moderne færdighedsbegreb Perspektiver på færdighedsbegrebet
2010
4
alm
Tim Nielsen Erfaringer med studieretningsprojektet En censor deler ud af sine erfaringer og overvejelser omkring forløbet af studieretningsprojekterne. Eksemplerne er hentet fra fysik, men overvejelserne er absolut også relevante for andre fag.
2010
4
fys
Kasper Astrup Eriksen Variation af forsøg til eksamen i fysik A Forsøg med ikke kendte elementer: et af de faglige mål for fysik A er, at eleverne skal kunne tilrettelægge fysiske eksperimenter til undersøgelse af en åben problemstilling.
2010
4
kem
Jens Skak-Nielsen Vand, saltvand og negativt tryk I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel 2 og 3. Først vil jeg forsøge mig med nogle primitive beregninger over vandmolekylet og vand. Afslutningsvis skitseres et fors
2010
4
kem
Steen Ellemose Kemiforsøget: Pigmenter i kalkmalerier I forbindelse med et studieretningsprojekt med fagene kemi og billedkunst, med emnet kalkmalerier, stod vi over for en udfordring mht. analyse af pigment i kalkmalerier. Løsningen var reflektionsspektroskopi.
2010
4
mat
Jens Carstensen Differentiation af kvotient Er ret simpelt bevis for kvotientreglen, der kun kræver en smule algebra.
2010
4
mat
Jens Carstensen Herons formel – et andet bevis Et kort bevis for Herons formel
2010
4
mat
Jens Carstensen
Alija Muminagi?
Om nogle grænseværdier Et par grænseværdier for specielle funktioner.
2010
4
mat
Jørgen Angelo Fra krum kurve og flade til skarpkantet kurve og flade Her behandles kurverne x^(2n+1)+y^(2n+1)=1 og fladerne x^(2n+1)+y^(2n+1)+z^(2n+1)=1 for n gående mod uendelig
2010
4
mat
Kasper Bjering Søby Jensen Matematik og tværfaglighed – et teoretisk blik I tider, hvor man som fagperson stadigt oftere udfordres til at bringe sit fag i samspil med verden udenfor – særligt med andre fag – kan det være gavnligt at forsøge at overskue denne opgave lidt ovenfra.
2010
5
fys
Martin Kaihøj Fysiklærerforeningens beretning 2009-2010
2010
5
kem
Ole Vesterlund Nielsen Kemilærerforeningens beretning 2009-2010
2010
5
mat
Olav Lyndrup Matematiklærerforeningens beretning 2009-2010
2010
6
alm
Kurt Heller Naturvidenskab og mysticisme – er det ikke modsætninger? Forfatteren prøver at afmystificere den udbredte opfattelse, at vand har mystiske egenskaber. Artiklen er Inspireret af Jens Skak-Nielsens artikel i LMFKbladet nr. 4, september 2010 og bogen: ”viden om Vand”.
2010
6
fys
Helge Bennedsen Monoatomar idealgas Lidt statistisk mekanik udført på en monoatomar idealgas, der med ens temperatur overalt befinder sig i et homogent tyngdefelt.
2010
6
fys
Indermohan Singh Walia Gnidningskoefficient Simpelt eksperiment til bestemmelse af gnidningskoefficient for gnidning mellem en klods og underlag.
2010
6
kem
Rikke V. Hedegaard
Leif H. Skibsted
Dannelse af akrylamid og andre bruningsprodukter Kemien bag ændringer af varmebehandlede fødevarer er kompleks. Vigtige reaktioner omtales: 1) oxidationsprocesser vedrørende fedt og proteiner, 2) karamellisering af sukkerstoffer og 3) Maillardreaktionen, der involverer kulhydrater og proteiner.
2010
6
mat
Karl Nielsen Konstruktion af polyedre ved hjælp af det gyldne snit Konstruktion af det gyldne snit og konstruktion af et dodekaeder.
2009
1
kem
Anders Theilgaard Madsen
Esben Taarning
Claus Hviid Christensen
Fremtidens biodiesel: Kom fedtaffald i tanken Mange tror måske, at det er svært for menigmand at lave biobrændstof. Det er faktisk forkert, fordi biodiesel nemt kan laves af kemikalier, der er ret almindelige i laboratorier og hos købmanden og materialisten. Det kræver blot en såkaldt om-estring
2009
1
mat
Jens Carstensen Differentiation uden grænseværdi Man kan bestemme den afledede af mange elementære funktioner uden brug af grænseværdibegrebet
2009
1
mat
Ole Witt-Hansen Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer man en oval? Og hvordan konstruerer man det gyldne snit?. Anvisninger på, hvordan det klares med passer og lineal, vises i denne artikel
2009
1
Mat
Poul Rose Cardanos formel I denne artikel fortsætt er Poul Rose sin behandling af metoder til løsning af 3.grads ligninger. Artiklen er et supplement til artiklen om kontrolassistenten i LMFK-bladet nr. 6, 2008
2009
2
alm
Ida Björk Jespersen Dansk naturvidenskabsfestival Festivalen er bl.a. en oplagt mulighed for at lade gymnasieelever formidle naturvidenskab til grundskolen, få en gratis foredragsholder på besøg eller deltage i et landsdækkende Masseeksperiment
2009
2
fys
Danni Pedersen Laserpionerernes tilbageblik Det er ikke altid, at fremstillinger af laserens historie yder retfærdighed til de rette. Især ikke, hvis historien fortælles af dem, der er en del af historien
2009
2
fys
Ole Witt-Hansen Hvor lang tid varer et stjerneskud? Hvordan kan man ud fra en meteors masse og hastighed beskrive dens vej ned gennem atmosfæren? Her giver forfatteren en fremstilling af fysikken bag
2009
2
kem
Nønne Prisle
Merete Bilde
Klimaforandringer: Hvilken farve har fremtidens skyer? Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på Jorden. Men mange af de mekanismer, som afgør skyernes rolle, er stadig ikke afdækkede. Hvilken termodynamisk model giver den bedste beskrivelse af skydannelsen?
2009
2
mat
Bjørn Grøn Matematik efter reformen – evaluering og justering 2009 er evalueringens år for gymnasiereformen. Der kommer et væld af rapporter, også en om matematik A, og der afholdes mange konferencer. Alt sammen med sigte på at diskutere justeringer af bekendtgørelse og læreplaner
2009
2
mat
Bjørn Grøn Årsager til nogle bemærkelsesværdigt gode resultater Erfaringer fra de skriftlige prøver sommeren 2008
2009
2
mat
Mogens Thorborg Dynamiske ovaler og ellipser I januarnummeret af LMFK bladet beskrev Ole Witt-Hansen, hvorledes man kan konstruere ovaler med passer og lineal. Her anviser Mogens Thorborg, hvorledes programmet Geometer kan anvendes til samme formål
2009
3
fys
Jes Aarre
Morten Gjeddebæk
CO2-kvoter til salg Hvordan kan man på samme tid forbedre højbed og landbrugsjord, selvforsyne 100% med varme og elektricitet og dræne atmosfæren for CO2?
2009
3
kem
Dorte Lind Damkjær Fremstilling af biodiesel vha enzymatisk katalyse Øvelsesvejledning
2009
3
kem
Dorte Lind Damkjær Oprensning af beta-fructofuranosidase fra gær Øvelsesvejledning
2009
3
mat
Kjeld Graudal Resultater af matematikundervisningen Selv om eleverne stadig er lige uforbederligt ungdommelige, er der sket en udvikling.
2009
4
kem
Christina Ihlemann CLP og miljøstyrelsens farekampagne Inden længe vil de gamle faresignaler på kemiske stoffer og blandinger være udskiftet med nye
2009
4
kem
Gert Bergstein KemiForsøget: coffein Kvalitativ påvisning af coffein i kaffe og te
2009
4
mat
Casper Dahl Rasmussen Geogebra – del 1 I denne og to følgende artikler præsenteres gratisprogrammet Geogebra, et program, der er udviklet til brug i undervisningen i matematik
2009
4
mat
Erik Vestergaard Mandatfordelinger og retfærdighed Matematik i et AT-forløb og i SRP: Hvilken matematik ligger bag folketingsvalg og valg i det hele taget?
2009
4
mat
Jens Carstensen Cosinusrelationen – et anderledes bevis Et bevis, der er mere geometrisk og anvender mindre symbolmanipulation end det traditionelle
2009
4
mat
Jens Carstensen Parablens toppunkt En metode, der kræver langt færre komplicerede bogstavregninger end de gængse lærebogsmetoder
2009
4
mat
Jørgen Angelo Fra cirkel til kvadrat – lige eksponent Hvordan udvikler kurverne x^n + y^n = 1 og fladerne x^n + y^n + z^n = 1 sig for positive, heltallige n-værdier, når n går mod uendelig? 1. del
2009
4
mat
Peter Limkilde Hvordan laver man en let (forståelig) opgave i matematik? Det er ikke så nemt at vide, hvad der virker svært for eleverne og derfor er det ikke så ligetil at lave en let opgave i matematik
2009
5
fys
Martin Kajhøj Fysiklærerforeningens beretning 2008-2009
2009
5
kem
Ole Vesterlund Nielsen Kemilærerforeningens beretning 2008-2009
2009
5
mat
Marianne Kesselhahn Matematiklærerforeningens beretning 2008-2009
2009
6
fys
Ole Witt-Hansen Overfladespænding Vi ved alle, at overfladespænding skyldes, at molekylerne i en væske tiltrækker hinanden, og at man kan mindske vands overfladespænding ved at tilsætte lidt sulfo. Men hvad ved vi ellers?
2009
6
kem
Eleonora Miquel Becker
Leif H. Skibsted
Parmaskinker og de andre Farven på kød og kødprodukter byder på interessante kemiske problemstillinger velegnet til undervisning.
2009
6
kem
Gert W. Bergstein KemiForsøget Formålet med dette forsøg er at bestemme indholdet af koffein i en energidrik, kaffe og te og om muligt sammenligne med varedeklarationen. Forsøget udføres ved en spektrofotometrisk metode.
2009
6
mat
Bjarne Schmidt Bestemmelse af konstanterne i et andengradspolynomium Hvordan kan man let ud fra en forelagt parabel bestemme konstanterne i et andengradspolynomium?
2009
6
mat
Indermohan Singh Walia Epidemi Den matematiske teori til beskrivelse af udvikling af en epidemi i en befolkning.
2009
6
mat
Jens Carstensen Om eksponentialfunktioner Hvilken eksponentialfunktion f(x) = a^x (a > 1) har en graf med linjen y = x som tangent?
2009
6
mat
Jørgen Angelo Kurve og flade – eksponenten 3 Fortsættelse til artiklen om kurver og flader med lige eksponenter i LMFK-bladet nr. 4, 2009. Denne gang ser vi på eksponenten 3. Både kurven og fladen er åbne.
2009
6
mat
Kurt Jensen
Mette Nørholm Jessen
Studieretningsprojekt i matematik og dansk SRP i kombination med dansk med udgangspunkt i formidling af matematik til en given målgruppe.
2008
1
fys
Ole Witt-Hansen Regression eller “bedste rette linie” At man har fjernet tæppet fuldstændig under eleverne, hvad angår forståelsen af behandling af måleresultater er evident, men kender du den teoretiske baggrund for regression, mindste kvadraters metode, korrelationskoefficient og Chi-Square probability?
2008
1
kem
Christian Janfelt
Frants R. Lauritsen
Kan analyselaboratoriet flyttes i felten? Gennem de seneste ti år har der været en rivende udvikling inden for miniaturisering af massespektrometre. En udvikling, der er hjulpet frem af nye pumpesystemer og kompakt elektronik og drevet frem af ønsket om mobile, håndholdte massespektre.
2008
1
kem
Peter N. R. Vennestrøm
Kresten Egeblad
Claus H. Christensen
Kolloider – på bølgelængde med lys og nanoteknologi Forklaringen på mange dagligdags fænomener skal findes i kolloidernes verden. Artiklen er en efterfølger til “Guld og flyvende grise" i nr.3 2007. Kan direkte anvendes som supplerende materiale i gymnasieundervisningen.
2008
1
mat
Steen Toft Jørgensen Skriftlig matematik “Eksamensbekendtgørelsen lovliggør anvendelse af PC til skriftlig eksamen med brug af matematikprogrammer til besvarelsen. Jeg kan bare ikke se, at ITbrugen afspejler sig i de faktiske stillede eksamensopgaver.”
2008
2
alm
Sten Clod Poulsen Læringsteori på naturvidenskabeligt grundlag Hvis ikke elevernes læringsvirksomhed fungerer hensigtsmæssigt kommer den værdifulde naturvidenskabelige didaktik let til at fungere som spildte Guds ord på Balle Lars, lærerens ord og plancher flyder her forbi den uberørte elev
2008
2
fys
Ole Witt-Hansen Newtons gravitationsproblem Vi ved, at man kan beregne gravitationskraften fra et kugleformigt legeme, som om hele legemets masse var placeret i dets centrum. Men hvorfor?
2008
2
fys
Per Brønserud DASG – udviklingsprojekt Teorien for afkøling af et blylod er ikke helt enkel. Hvad bidrager mest: stråling eller konvektion?
2008
2
kem
Esben Thormann
Adam C. Simonsen
Ole G. Mouritsen
May the force be with you Den nyeste instrumentelle udvikling har gjort det muligt direkte at måle de fysiske kræfter, som virker mellem ganske små partikler (kolloider) samt mellem enkelte makromolekyler
2008
2
kem
Rasmus Zink Sørensen
Asbjørn Klerke
Claus Hviid Christensen
Bivirkninger ved brintpiller I 2005 kunne man i pressen læse, at forskere på DTU havde fundet frem til en teknologi, der kunne gøre civilisationen uafhængig af fossile brændstoffer. Nu viser det sig, at “brintpillen”, som var det revolutionerende, har en god bivirkning
2008
3
fys
Flemming Jørgensen Newtons gravitationsproblem, part I Den første af to artikler om Newtons gravitationsproblem, altså dette, at man kan beregne gravitationskraften fra et kugleformet legeme som om hele legemets masse var placeret i dets centrum. I denne artikel præsenteres "moderne" løsninger
2008
3
mat
Erik Vestergaard Den tyske kodemaskine Enigma og Bletchley Park Enigma var en elektro-mekanisk kodemaskine, som blev brugt af tysk militær til kryptering og dekryptering af meddelelser. Her berettes om Enigma – også som emne for et studieretningsprojekt
2008
3
mat
Peter B. Yde Brøker og banker Skal jeg satse på aktier i Skjern Bank eller Skælskør bank?
2008
3
mat
Poul Rose En multiplikationstabel for ulige tal Titlen lyder måske ikke som det mest spændende, men når det som her krydres med dels et historisk tilbageblik på computerens barndom dels med en indsigt i, hvordan man kan finde faktorerne i ulige tal, stiller sagen sig anderledes!
2008
4
fys
Flemming Jørgensen Newtons gravitationsproblem, part II Den anden af to artikler om Newtons gravitationsproblem, altså dette, at man kan beregne gravitationskraften fra et kugleformet legeme som om hele legemets masse var placeret i dets centrum. I denne artikel præsenteres Newtons egen løsning.
2008
4
fys
Ole Witt-Hansen Den kuriøse corioliskraft Er det en skrøne, at strømhvirvler altid bevæger sig med uret på den nordlige halvkugle og mod uret på den sydlige som en konsekvens corioliskraften?
2008
4
kem
Jes Chr. Knudsen
Leif H. Skibsted
Mælkeproteiner som funktionelle ingredienser i fødevar Fødevarers hovedbestanddele er proteiner, kulhydrater og fedt samt et større eller mindre indhold af vand (og luft), der tilsammen bestemmer fødevarens tekstur og øvrige fysiske egenskaber.
2008
5
fys
Martin Kajhøj Fysiklærerforeningens beretning 2007-2008
2008
5
kem
Vibeke Axelsen Kemilærerforeningens beretning 2007-2008
2008
5
mat
Marianne Kesselhahn Matematiklærerforeningens beretning 2007-2008
2008
6
fys
Danni Thorkild Pedersen Laserboom og patentkrig I 1987 endte en knap 30-årig kamp om pa­tent­rettigheder på laseren og en række anvendelser. Artiklen giver en kort genfortælling af historien
2008
6
mat
Bjørn Grøn Projekter og temarapporter i matematik Reglerne og eksempler på temaopgaver
2008
6
mat
Poul Rose Kontrolassistenten En gammel bog giver anledning til reflektioner over løsningsmetoder til 3.gradsligninger
2008
6
mat
Rasmus Østergaard Om SRP i historie og matematik I skoleåret 2007/08 havde 1300 ud af 3400 elever, der havde valgt matematik A som det ene fag, valgt at kombinere det med historie. Artiklen giver råd og eksempler
2008
6
mat
Tanja Tofteby Galois teori Galois var en fransk revolutionær – og matematiker – der før sin død som 21-årig nåede at løse et gammelt matematisk problem vedrørende løsning af n-’tegrads ligninger og i øvrigt bidrog med gruppeteori
2007
1
fys
Orla Højris Jensen
Bjarning Grøn
Mit navn er Robert Oppenheimer Rollespil om de beslutninger, der førte til, at atombomberne blev kastet
2007
1
kem
Leif Skibsted
Karina Jørgensen
Antioxidanter Livet, som vi kender det, balancerer mellem udnyttelse af oxygen til at generere energi og ødelæggelse af de nødvendige strukturer gennem løbsk oxidation. Antioxidanter er med til at sikre denne balance
2007
1
mat
Bjørn Grøn Bedømmelser Især om "Skriftlige eksamenssæt efter nye skala"
2007
1
mat
Bjørn Grøn Om variabelbegrebet, om at prøve sig frem og om stikprøveopg Det er ofte blevet sagt, at sådanne opgavetyper, hvor der både spørges og skal svares med sprog, er på et taksonomisk højere niveau end “stykkeregning”
2007
1
mat
Lisbeth Fajstrup Numb3rs Der er altså en helt ny mulighed for at komme til at snakke om matematik. Både i undervisningssammenhæng og i mere uformelle fora
2007
1
mat
Mogens Thorborg Hvordan synes du selv det går? Men det er synd for de elever, og dem er der trods alt stadig mange af, der tørster efter noget mere, end reformens rammer giver mulighed for, og jeg misunder bestemt ikke mine unge kolleger, der skal holde gode miner til slet spil i de kommende år
2007
2
fys
Aage Andersen
Peter B. Yde
Tsunami forsøg Vi har stillet tre krav til vores tsunamidemonstration: Der skal simuleres et jordskælv; vandet skal trække sig tilbage, før tsunamien slår ind på “kysten”; og tsunamiens amplitude skal vokse synligt fra jordskælvszonen til “kysten”
2007
2
fys
Anders Bjarklev Hvad optikken kan – Videnskaben, ingen ser Et kig på fremtidens fiberlasere - og omtale af bogen 'Optiske horisonter'
2007
2
fys
Frank Bason Optikbordsdata fra Galathea 3 Ombord på Galathea 3 var en lang række måleapparater til måling af indstråling og tryk. Beskrivelse og data er tilgængelige
2007
2
fys
Kurt Jakobsen
Carsten Claussen
Vejledende opgaver til den skriftlige prøve i fysik Nu er de to sæt vejledende opgaver til den skriftlige prøve i fysik A offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside. Læs kommentarer her
2007
2
fys
Niels Bandholm Bornholms gåde Er Bornholms kirker placeret efter et astronomisk mønster?
2007
3
alm
Lene Lindkvist Okholm Rollespil om EU, klima og energi Gymnasielærere har gode erfaringer med materialer fra Det Økologiske Råd. På Ordrup Gymnasium lagde et rollespil op til tværfaglig undervisning mellem fysik og samfundsfag
2007
3
fys
Jesper Munk Jensen I Galileis fodspor – mål højden af et månekrater Med C-niveau matematik er det muligt at bestemme højden af bjerge på Månen. Ekstra fascinerende bliver det, hvis det sker med et billede, som man selv har taget
2007
3
fys
Ole Witt-Hansen Achilleus og skildpadden Efter 1988-reformen, hvor man i højere grad inddrog historisk matematik, er det klassiske paradoks om Achilleus og skildpadden ofte omtalt i lærebøgerne. Her følger den definitive forklaring på et (ikke)paradoks
2007
3
fys
Peter Schwartz Jensen Vores nyindkøbte røntgenfluorescensudstyr Udstyret består af en detektor, XR-100CR, strømforsyning og forstærker, PX2CR, og en multikanalanalysator, MCA 8000A, samt en computer med programmet ADMCA. Det kan energianalysere røntgenstråling i området fra godt 1 keV til godt 30 keV
2007
3
kem
Søren K. Klitgaard
Kresten Egeblad
Hanne Falsig
Anne Mette Frey
Betina Jørgensen
David Hansen
Lars Johansen
Claus Hviid Christensen
Guld og flyvende grise – en opdagelsesrejse ind i nanokemien Denne opdagelsesrejse ind i nanokemiens verden skal illustrere nogle af kemiens seneste landvindinger gennem simple forsøg, der let kan udføres hjemme i garagen eller på gymnasiet
2007
3
kem
Vibeke Axelsen Tematiseret undervisning I det seneste skoleår har en arbejdsgruppe beskrevet en række undervisningsforløb til kemi C/B/A. Forløbene er opbygget helt tematiserede, og de vil indeholde forslag både til litteratur og eksperimenter
2007
4
fys
Lisa Christensen, Isbjerge og havvand Golfstrømmen har ansvaret for, at vi her i nordeuropa har et forholdsvis mildt klima i forhold til vores breddegrad. En af de mere pudsige forudsigelser for klimaforandringerne er, at den globale opvarmning vil føre til, at det vil blive koldere her i DK
2007
4
fys
Morten Laursen Polariseret lys, optisk drejning og sukkerindhold Forsøg med polariseret lys og optisk aktivitet kan sagtens udføres som fysiks bidrag i et AT-forløb
2007
4
fys
Ole Witt-Hansen Hvorfor virker induktionskogeplader kun på kogegrej af jern? Induktion kan give anledning til hvirvelstrømme i alle metaller, men hvorfor kan kogegrej til induktionskomfurer kun anvendes, hvis det kan magnetiseres
2007
4
kem
Pia Snitkjær Nielsen Det dufter af vin Man kan både have et lidenskabeligt og et videnskabeligt forhold til vin. I denne artikel kombineres de to ved en undersøgelse af tilberedningen af rødvinsfond: hvilke aromastoff er dannes der?
2007
4
mat
Mogens Thorborg Omdrejningslegemer og Wikipedia I Wikipedia kan man finde mange matematiske emner, men behandlingen er ikke altid fejlfri, som det påvises i denne artikel
2007
4
mat
Poul Rose Tangensbotanik Er der en vinkel mellem 89 og 90, hvis tangens har et “pænt” udtryk?
2007
5
fys
Martin Schmidt Fysiklærerforeningens beretning 2006-2007
2007
5
kem
Vibeke Axelsen Kemilærerforeningens beretning 2006-2007
2007
5
mat
Marianne Kesselhahn Matematiklærerforeningens beretning 2006-2007
2007
6
alm
Helle Stub
Henrik Stub
Rumfarten fylder 50 år Den 4. oktober fyldte rumfarten 50 år, og det gav anledning til at sætte rumalderen i perspektiv. Hvorfor har rumfarten udviklet sig på den måde, den gjorde?
2007
6
fys
Bjarning Grøn Island viser vejen til det første brintsamfund De islandske sagaer har forvandlet sig fra lokale drabelige historier om ære og heltegerninger til en stilsikker erobring af verden
2007
6
fys
Danni Thorkild Pedersen Historien om laserkapløbet Temaet 2007/08 for fysik i det 21. århundrede erLaseren – den moderne lyskilde. Laserens mange anvendelser er vi måske nok nogenlunde fortrolige med,men hvordan er historien bag laserens tilblivelse?
2007
6
fys
Mette Øhlenschlæger
Lene Diness Jensen
Ioniserende stråling fra radioaktive kilder Hvordan er reglerne for omgang med kilder
2007
6
kem
Simon Dalsgaard Nielsen
Mikael Begtrup
En ny dimension ved rensning af produkter fra kemisk syntese Den tredie flydende fase, fl uorfasen, anvendes i forbindelse med organisk syntese og oprensning af synteseproduktet
2007
6
mat
Poul Rose Geometrisk bevis i 1. kvadrant Geometrisk bevis for formlen tan(v + d) = tan(d) + 2 · tan(v), hvor d = 1/2 ·(90 - v)
2006
1
alm
Maya Høffding Nissen
Henrik Busch
Science con Sensus Hvordan ruster vi bedst de unge til at vurdere risici og foretage valg i forbindelse med komplicerede teknologi- og naturvidenskabsrelaterede spørgsmål som f.eks. globale klimaforandringer, gen-modificerede fødevarer og kemikalier i vores dagligdag
2006
1
alm
Sussanne Blegaa FN’s tiår for Uddannelse for bæredygtig udvikling Tiåret for Uddannelse for bæredygtig udvikling startede i 2005. Undervisningsministeriet har i den anledning udsendt et brev til alle gymnasier om forpligtelsen til at inddrage bæredygtig udvikling i undervisningen
2006
1
fys
Ole Witt-Hansen Hvor dybt stikker blyanten? Hvor dybt vil en blyant stikke, når den tabes i et lodret bægerglas fra en passende højde
2006
1
kem
Jesper Munck Det medicinerede menneske Med 'Det medicinerede menneske' har Danmarks Farmaceutiske Universitet udgivet en temabog til brug i gymnasieskolernes undervisning i kemi og biologi på høj- og mellemniveau
2006
1
mat
Torben Amtrup Kuglepyramider Et forsøg på eksperimentel matematik. Hvor mange kugler er der i en pyramide med 100 lag?
2006
2
alm
Kim Vedel Pedersen Et naturvidenskabeligt grundforløb, der virkede En kort beskrivelse af et naturvidenskabelige grundforløb med fire temaer: 'Jorden og pladetektonik', 'Kost og energi', 'Vand og alkohol' og 'Jordens atmosfære'
2006
2
alm
Tina Bové Riisgaard Erfaringer med naturvidenskabeligt grundforløb Det har mentalt været svært at omstille sig fra at lave god almindelig fysikundervisning til at skulle indgå i et team med fælles ansvar for elevernes udvikling af generelle naturvidenskabelige kompetence
2006
2
mat
Hans Lütken Kuglepyramider – eksperiment 2 Kommentar til Torben Amtrups artikel i LMFK-bladet januar 2006
2006
2
mat
Jens Carstensen Om summer af trekanttal Kommentar til Torben Amtrups artikel i LMFK-bladet, januar 2006
2006
2
mat
Mogens Thorborg Toplansvinkler i praksis Vinklen mellem to tagflader på et hus bestemmes ved at indlægge et 3-D koordinatsystem, således at tagrenderne ligger i X-Y-planen, X-aksen er parallel med den lave tagryg, og Y-aksen er parallel med den høje tagryg
2006
2
mat
Ole Witt-Hansen Den tornede vej At bestemme antallet af kugler stablet i en tresidet pyramide har været kendt i flere hundrede år
2006
2
mat
Peter B. Yde The South Sea Bubble – fundamental aktieanalyse Ifølge en anekdote kom Isaac Newton rigtig galt af sted, da han forsøgte sig på børsen. Introduktion til temahæftet "Hvad skal det koste?"
2006
3
alm
Irene Kartvedt Indspark i debatten om de to nye fællesfag Kommentarer til indhold og arbejdsbyrde ved nv i stx og nf på hf
2006
3
alm
Kirsten T. Eriksen
Lene V. Norlander
Poul F. Dyg
Johanne Jensen
Naturvidenskabelig faggruppe på HF En første naturlig justering af NF er at indføre en separat eksamen for hvert fag. Det vil sikre, at kursisternes præstation bliver bedømt på et objektivt grundlag under medvirken af to faglærere, hvoraf den ene normalt vil have varetaget undervisningen
2006
3
alm
Leif Aas Andersen
Tommy Haugaard
Steen Hauge Nielsen
Mette Malmqvist
NV i positiv erindring En beretning fra 4 lærere, der er positive overfor NV – ikke fordi de har gjort det hele perfekt første gang, men blandt andet fordi de har haft et frugtbart samarbejde, et fornuftigt indhold og nogle tilfredse elever
2006
3
fys
Carsten Andersen Tværfagligt undervisningsprojekt Fysiologiske eksperimenter: hævet og sænket arm, kyllingeben og fåreansigt, opdrift på en ballon, højde morgen og aften, vægtløshedsmåler, mm.
2006
3
fys
Morten Laursen Carbon nanotubes for fodgængere Nogle grundlæggende egenskaber ved carbon nanotubes. Carbon-hexagoner, Single-Walled NanoTubes, Multi Walled Nanotubes, mm.
2006
3
fys
Ole Witt-Hansen Massen af Jordens atmosfære En beregning af atmosfærens masse med brug af integraler, idet der tages hensyn til lufttrykkets aftagen op gennem atmosfæren
2006
3
kem
NN Kadukemi? Sudoku: Udfyld de tomme felter, så hver vandret række, hver lodret række og hver 3×3 kasse rummer grundstofferne 1-9
2006
3
mat
Con Amore Problemgruppen Tetraedertal og hockeystavsætningen Bevis for påstand i Ole Witt-Hansens artikel "Den tornede vej" i LMFK-bladet nr. 2 marts 2006
2006
3
mat
Jens Carstensen En bemærkning om potenssummer Bevis for påstand i Ole Witt-Hansens artikel "Den tornede vej" i LMFK-bladet nr. 2 marts 2006
2006
3
mat
Sven Erik Morsing Tetraedertal og Pascals trekant Bevis for påstand i Ole Witt-Hansens artikel "Den tornede vej" i LMFK-bladet nr. 2 marts 2006
2006
4
alm
Hans Jørn Fogh Olsen Hård naturvidenskab – bløde kompetencer Det helt ultimative resultat af forfatterens undersøgelser har været, at vi må undervise ud fra et kildemateriale, som bygger på det hermeneutiske princip
2006
4
alm
Helge Blom Andersen Interaktiverende læring på webbet Det handler ikke om at erstatte det eksperimentelle arbejde med computersimulation eller -animation, men om at gøre forberedelsen til det egentlige laboratoriearbejde mere tiltrækkende med henblik på at højne kvaliteten af det eksperimentelle arbejde.
2006
4
alm
Oluf Sten Andersen Jorden, Solen og NV Der er sagt meget grimt om NV - men forfatteren pointerer, at vi ikke må gøre dagligdagen sur for os selv!
2006
4
fys
Diverse Massen af Jordens atmosfære – igen! Redaktionen har modtaget et stort antal reaktioner på Ole Witt-Hansens artikel om Jordens atmosfære i maj-nummeret 2006 af LMFK-bladet
2006
4
fys
Flemming Jørgensen Mere om Jordens atmosfære Kommentar til Ole Witt-Hansens artikel om jordatmosfærens masse i majnummeret af LMFK 2006. Her vises en udregning, der er så simpel, at den kan bruges i 1. g
2006
4
fys
Mikkel Rønne Demonstration af drivhuseffekten Drivhuseffekten indgår som en vigtig del i al den fysik, der handler om klima og bæredygtig udvikling. Det vil derfor være rigtig rart, hvis man kan demonstrere drivhuseffekten rent eksperimentelt
2006
4
mat
Bjørn Grøn Nyt fra fagkonsulenten i matematik Bl.a. om boksplot, emneforløb, samarbejde med andre fag og studieretningsprojektet
2006
5
fys
Gert Hansen Fysiklærerforeningens beretning 2005-2006
2006
5
kem
Vibeke Axelsen Kemilærerforeningens beretning 2005-2006
2006
5
mat
Marianne Kesselhahn Matematiklærerforeningens beretning 2005-2006
2006
6
alm
Jørgen Dahlgaard
Carsten R. Kjaer
'Aktuel Naturvidenskab' i undervisningen Vores artikelarkiv indeholder ca. 400 artikler fra 'Aktuel Naturvidenskab' om et væld af emner inden for naturvidenskab. Artiklerne er frit tilgængelige og kan downloades i pdf-format og kopieres til undervisningsbrug
2006
6
fys
Flemming Petersen
Bjarne Lundager Jensen
Det danske vindmølleeventyr Bogen sluttes af med en række mere faktuelle afsnit og opgaver til fagene fysik, geografi og samfundsfag. Det er forfatternes og forlagets idé, at bogen blandt andet skal kunne anvendes i AT og NV
2006
6
kem
Claus Hviid Christensen På vej mod 'Nye Kemiske Horisonter' Der er selvfølgelig mange flere spændende kemiemner end dem, vi har kunnet dække i 'Kemiske Horisonter'. Derfor har det også været let at finde ti helt andre områder af kemien, som vi nu beskriver i bogen 'Nye Kemiske Horisonter'
2005
1
alm
Jette Rygaard Poulsen
Hans Vestergaard
Forsøg med NV Eksempler på forløb: HOT, Krop og energi, hurricanes, Nilen, mm.
2005
1
kem
Carl Th. Pedersen Anthocyaniner - planteverdenens kamæleoner De fleste farvestoffer i planteverdenen tilhører en af grupperne carotenoiderne, der er fedtopløselige, anthocyaninerne eller betalainer, der er vandopløselige
2005
1
kem
Thorkild J. Nielsen Sådan kan man bestemme øllets farve I industriel produktion af øl måler man øllets farve, og man tolererer kun meget små afvigelser fra bryg til bryg af den samme øl. I Europa angives farven efter en skala, EBC, fastlagt af European Brewers Convention
2005
1
mat
Helge Bennedsen Beregne længden af siderne i en trekant Denne artikel drejer sig om kunsten at beregne længderne af siderne i en trekant, hvor man kun kender medianernes længder
2005
1
mat
Helge Bennedsen Kunsten at parre cosinus- og sinusrelationerne Udled formlen for sinus af summen af to vinkler på en alternativ, men simpel måde!
2005
1
mat
Inger Holgaard
Peter Leineweber
Gert Skinner-Larsen
"Matematikken i Rom" Kupler og ovaler, perspektivtegning mm. Her er gode ideer til matematikindhold på en ekskursion til Rom
2005
2
alm
Jesper Thestrup Elektronikprodukter og miljøet Elektronikprodukter besidder alle kendte miljøeffekter i varierende omfang afhængig af produkttype og anvendelse: Ressourceforbrug, drivhuseffekt, forsuring, økotoksicitet og humantoksicitet. Den overvejende miljøbelastning udgøres af drivhuseffekt
2005
2
kem
Peter B. Yde Exit OT Den algebraiske metode til afstemning. Det værste, man i praksis kan komme ud for, er at skulle bruge 2 ligninger med 2 ubekendte
2005
2
mat
Helge Bennedsen Kunsten at fornøje sig med kvadratiske udtryk Herons formel udledt ud fra kvadratsætningerne og cosinusrelationen
2005
2
mat
Svend Jeppesen
Jan Becher Sørensen
Allan Tarp
Modelmatematik og engelske kompendier En række observationer viser, at matematik kan drejes i en mere brugervenlig retning, så det bliver tilgængeligt for alle. Vil det for at skaffe god tid til modelleringsopgaver være muligt at benytte kompendier i stedet for lærebøger på C- og B-niveau
2005
3
alm
Inge Kaufman
Søren Rud Keiding
Viden om vand Der er vand i alt! Vand er afgørende for opbygningen af de mindste atomare og molekylære byggesten – og for al biologisk aktivitet. Vand spiller en helt afgørende rolle for livets opståen og opretholdelse. Derfor er vand også et oplagt tema for en bog
2005
3
fys
Bjørn Larsen En færd i Island med fysiklærerne fra Københavns VUC Undergrundsvarme, gletschere og 'Brintenergi driver bus i Reykjavik' var emner under turen.
2005
3
fys
Frank Bason Det grønne glimt - en god historie Efter gymnasiereformen skal vi være endnu mere opmærksomme på, at eleverne skal motiveres med udgangspunkt i dagligdagen, helst ledsaget af engageret historiefortælling. Om solskivens farveskift ved op- og nedgang
2005
3
fys
Karl Johan Fuglsang Jensen
Bjarning Grøn
Cassini-Huygens – en moderne opdagelsesrejse Det er ikke uvæsentligt, at eleverne i skolen lærer om ting, som de kan diskutere med forældre og søskende derhjemme i forbindelse med, at emnet tages op i indslag i tv eller i aviser. Landingen på Titan i januar 2005 som undervisningsemne
2005
3
mat
Erik Vestergaard Perspektivtegning på computeren Forløb med gratisprogrammet "Perspektive Modeler". Læseren kan gratis downloade og bruge programmet under de betingelser, som står på pågældende side og i programmets help menu i øvrigt. Læseren er velkommen til at downloade og bruge forfatterens noter
2005
3
mat
Helge Bennedsen Herons formel og Det gyldne snit Diverse beviser vedrørende de to nævnte emner
2005
3
mat
Poul Rose En lokal juleopgave Tallet pi med 10^53 decimaler kan ikke udskrives, for der er ikke sværte nok!
2005
3
mat
Randi Petersen Om opbygning af matematiske begreber Matematiske begrebers mentale dannelsesproces er et redskab til planlægning af undervisningen og til at kunne analysere, hvor og hvorfor eleverne går i stå, når de har hjælp behov
2005
4
fys
Brian Kieslich
Finn Nygaard
Signe Skovmand
Marianne Søby
Ole Brok
Bjarning Grøn
Virtuelle eksperimenter i fysik C Virtuelle eksperimenter som et redskab til at levendegøre fysikundervisningen
2005
4
fys
Jens Ejsing Banekurver i r-2 felter – en simpel udledning Med brug af hodografer, jf. Børge L. Nielsens artikel i 2004 nr. 5
2005
4
fys
Mikkel Rønne Lys og farver To farveøvelser, der kan udføres på Ungdomslaboratoriet
2005
4
fys
Morten Sørensen En lille magnet kan svæve over en superleder Om praktiske forsøg med Meissner-effekten, der ikke kun er fascinerende at kigge på, men har også konkrete anvendelser
2005
4
fys
Ole Witt-Hansen De tykke er de hurtigste Om manglende forståelse af Newtons 2. lov, begrebet "resulterende kraft" og cyklister på vej ned ad en bakke
2005
4
mat
Bjarne Schmidt Reklametekst med 3D-effekt Parameterfremstilling for en ret linje i rummet, ligningen for en plan og skæring mellem linje og plan er jo obligatorisk stof, og andet skal der ikke til
2005
4
mat
Frans Morville Sådan fifler de med ÅOP Finansieringsinstitutter får i realiteten en højere forrentning eller “ÅOP” end den, de reklamerer med.
2005
4
mat
Jens Juhl Jensen Cæsars matematik Kryptografi. Cæsars skrift 'Gallerkrigen' er en værdifuld kilde til indsigt i, hvilket matematisk begrebsapparat Cæsar har rådet over.
2005
5
fys
Gert Hansen Fysiklærerforeningens beretning 2004-2005
2005
5
kem
Vibeke Axelsen Kemilærerforeningens beretning 2004-2005
2005
5
mat
Nils Fruensgaard Matematiklærerforeningens beretning 2004-2005
2005
6
fys
Anna B.O. Jensen
Mikkel Laurentzius
Keld Dueholm
GPS i gymnasieundervisningen Forslag til, hvordan GPS og satellitnavigation kan indgå som element i undervisningen i bl.a. fysik, matematik, biologi og geografi i gymnasiet
2005
6
fys
Henning Brandt Jensen De tykkeste er de hurtigste – en replik Eksakt løsning til Ole Witt-Hansens indlæg i LMFK-bladet nr. 4 2005
2005
6
fys
Ole Witt-Hansen Den heldige kat og golfkuglen Om deceleration og friktion ved rulning
2005
6
mat
Allan Tarp Tre matematik-dræbere ‘Meta-matik’ vender faget på hovedet og præsenterer begreber som eksempler på abstraktioner i stedet for som abstraktioner fra eksempler
2005
6
mat
Dorthe Nielsen Matematik i København Hvordan kan matematik deltage i en ekskursion til København. Et samarbejde med historie og fysik er naturligt
2004
3
fys
Børge L. Nielsen Ba-137m - henfald og halveringstid Hvorfor er halveringstiden for Ba-137m så lang? Forklaringen skal søges i enkeltpartikel-modellen, hvor nukleonerne bevæger sig i et sfærisk potential fra de øvrige nukleoner
2004
3
fys
Kim Bertelsen
Martin Schmidt
Fysikundervisning i Storbritannien Om ASE-konferencen i Reading, UK, januar 2004. Med "Evidencebased Practice in Science Education" ønsker man at anvise måder til forbedring af undervisningen i naturvidenskab, hvor anvisningerne skal være “Evidence-based” – altså baseret på pæd. forskning
2004
3
mat
Inge Henningsen Muligheder og udfordringer Hvordan indarbejdes kønsligestilling i planlægningen af matematikundervisning i det nye gymnasium?
2004
4
fys
Mads Hammerich Spektrografi med digitalkamera og gitter Byg selv en "bedre" spektrograf. Også med links til webs med gode ideer og til optagne spektre, der frit kan bruges
2004
4
fys
Ole Per Hansen Den kosmiske mikrobølgebaggrund Hvad er konstanten i Wiens forskydningslov? Der er åbenbart to forskellige!
2004
4
mat
Gudbrandur Armannsson Den logistiske ligning på en anden måde Tre anvisninger på løsning af ligningen suppleret med en 'høkermetode'
2004
4
mat
Helge Bennedsen En sjov måde at finde polynomiers tangenter på Find tangenters ligning ved polynomiers division
2004
4
mat
Peter B. Yde En god ret linie II Om Gauss og mindste kvadraters metoder
2004
5
alm
Poul Thomsen Ideer til gymnasiets obligatoriske undervisning Mange medborgere giver afkald på at tage selvstændig stilling til kontroversielle problemer, som kræver, at de er i besiddelse af et minimum af fysisk og kemisk baggrundsviden. Introduktion til bogen "Tænk Selv"
2004
5
fys
Børge L. Nielsen Note om hodografer for Keplerbaner En hodograf er en afbildning, hvor hastighedsvektoren afsættes fra origo i hastighedsrummet. Der gælder en ret enkel sætning for disse hodografer, som måske ikke er så kendt: hodograferne er alle cirkler eller en del af en cirkel
2004
5
kem
Rune Nieman Hansen På skolebænk med hverdagens "små" genier På de få timer, jeg var på skolebesøg, synes jeg, at jeg lærte en masse. Ikke kun, hvad substitution og addition var, men også, hvordan en almindelig hverdag for de danske HTX-elever kunne forløbe. Jeg lærte, at niveauet ikke er faldet
2004
5
mat
Erik Vestergaard Vej- og rutsjebanegeometri Ved at vælge en del af en klotoide som overgangskurve fra lige vej til cirkelbue kan man opnå, at man skal dreje rattet med konstant vinkelhastighed for at komme rundt i kurven
2004
6
fys
Gert Hansen Fysiklærerforeningens beretning 2003-2004
2004
6
kem
Vibeke Axelsen Kemilærerforeningens beretning 2003-2004
2004
6
mat
Nils Fruensgaard Matematiklærerforeningens beretning 2003-2004
2004
7
fys
Claus Münchow Kvalitativ fysik - en vej til succes Reformfysik. Når fysik bliver knyttet til andre fag, kan det ændre fysiks indhold og sigte - og elevernes vurdering af faget. Erfaringer med fysik og filosofi
2004
7
fys
Klaus Nielsen Liseberg - et forsøg værd Spin rock! Liseberg er Gøteborgs nöjespark med utrolig mange forskellige kørende forlystelser. Professor Ann-Marie Pendrill, Chalmers Universitet i Gøteborg, har udarbejdet et flot og stort materiale til mange niveauer om fysik og matematik på Liseberg
2004
7
fys
Mikkel Rønne Polariseret lys og krystaller. Forsøg med polariseret lys. Krystallerne kan ethvert gymnasium lave, men det giver en væsentlig større oplevelse at kigge på krystalliseringsprocessen gennem et polarisationsapparat
2004
7
fys
Ole Sørensen Sommerferie på CERN Hvad får man ud af at bruge tre uger af sin sommerferie på et internationalt fysikkursus på CERN? Og hvordan kan andre fysiklærere udnytte CERNs ressourcer?
2004
7
mat
Helge Bennedsen Kunsten at beregne vinkler og sider Hvordan beregner man vinkler og sider i en trekant, hvor man kun kender de tre højders længde?
2004
7
mat
Marianne Kesselhahn Samfundsfag og mat - det fremtidige samarbejde Eksempler på tværfaglige projekter. Matematikfaget vil selvfølgelig ikke nøjes med at være regnemaskine for samfundsfag, og omvendt vil samfundsfag lige så selvfølgeligt ikke nøjes med at være eksempelleverandør til matematikfaget

 

Opdateret 2010-11-10 af bladredaktøren, se mailadresse i bladet