Vis
 
År
Sorter stigende  Sorter faldende
Nr.
Sorter stigende  Sorter faldende
Fag
Sorter stigende  Sorter faldende
Forfatter(e)
Sorter stigende  Sorter faldende
Titel
Sorter stigende  Sorter faldende
Kommentar
 
2018
1
kem
Henrik Parbo Aroma Chemory AROMA CHEMORY I, II og III er tre fysiske vendespil, der handler om naturligt forekommende aromastoffer i fødevarer.
2018
1
kem
Mette Malmqvist Nyt fra fagkonsulenten Hvad er ændret i læreplanerne 2017?
2017
3
kem
Lis Hjæresen Kemilærerforeningens beretning 2016–2017 Kemilærerforeningens beretning 2016–2017
2016
1
kem
Keld Nielsen
Anders A. Osted
Birgit Christensen
Hvordan bestemmes et atoms oxidationstal? Hvordan tildeles oxidationstal i organiske forbindelser på en systematisk måde, ligegyldigt om der er tale om molekyler eller ioner?
2016
1
kem
Keld Nielsen Vedrørende skriftlig prøve i kemi A Udmelding om fordelingsligevægte i forbindelse med de skriftlig prøver i kemi A, htx og stx
2016
1
kem
Lisbeth Brix C–niveau–sangen Alkansangen - Mængdeberegningssangen - Koncentrationssangen - Idealgaslovssangen
2016
2
kem
Mette Malmqvist Karaktermål kemi En meget detaljeret oversigt over kriterier og karakter til brug ved termins– og årskarakter.
2016
3
kem
Keld Nielsen
Anders A. Osted
Hvordan afhænger fordelingsforholdet D af pH? Fordelingsligevægte, fordelingskonstanten P og fordelingsforholdet D er nyttige redskaber i kemi– og bioteknologiundervisningen på gymnasialt niveau.
2016
3
kem
Lise-Lotte Hofmann Frisch
Erik Holm Mortensen
Vingummi og innovation Hvis vi skal lave innovation i kemi, kræver det, at der kan findes små problemer, som eleverne oplever som relevante, og hvor der kan gives bud på løsninger, som inddrager kemifaglig viden, og som kan testes på rimelig tid.
2016
4
kem
Johanne Jensen Kemilærerforeningens beretning 2015–2016
2016
4
kem
Keld Nielsen Nyt fra fagkonsulenten i kemi
2015
1
kem
Ole G. Mouritsen Smag på naturvidenskaben Smag kan bruges som en motor til læring i folkeskolen, bl.a. i det nye fag Madkundskab, og til integration af de naturvidenskabelige fag i STX og HTX.
2015
3
kem
Anne Boie Johannesson Skriv sammen! Der er store læringsmæssige fordele ved at sætte elever til at udarbejde skriftlige produkter i grupper frem for individuelt.
2015
3
kem
Karina Petersen
Helena Tveit Nielsen
Karen Margrethe Melchiorsen
Morten Rasmussen
Torben Andersson
Jakob Løvschall
Hvordan ikke–matematikere får succes med Kemi C Vi har implementeret en række tiltag, hvor specielt arbejdet med en minimumstolkning af lærerplanens kernestof og faglige mål har været en øjenåbner.
2015
4
kem
Bente Jensen, Farlig Kemi i Blodet Det overordnede emne i kemiundervisningen var tilsætningsstoffer, hvor der bl.a. skulle arbejdes med polymerisation.
2015
4
kem
Trine Crovato
Sif Sørensen
Vibeke Axelsen
Heidi Graversen
Visualisering som middel til øget læring Udviklingsprojekter i fysik, kemi og biotek, der har som mål at øge elevernes læring af det eksperimentelle arbejde.
2015
5
kem
0 Kemilærerforeningens beretning 2014–2015 0
2015
6
kem
Frede Storborg Lithium Alle kemilærere udfører sandsynligvis eksperimenter med metallisk natrium. Derimod er det nok kun en mindre del, der laver forsøg med andre alkalimetaller som kalium og lithium.
2014
1
kem
Anders Peter Vester Sørensen
Steen Ellemose
Elektroniske tavler I det forløbne skoleår (2012 – 2013) har vi i udstrakt grad brugt elektronisk tavle i alle vore klasser i fagene fysik, kemi, naturgeografi og NV. Vi vil her forsøge at dele vore erfaringer.
2014
1
kem
Anne Boie Johannesson Kemi og almendannelse Det studieforberedende perspektiv har vi nok alle styr på, og det ligger også i fagets kernestof på de forskellige niveauer. Men hvad med almendannelsen?
2014
2
kem
Frede Storborg En exoterm reaktion Rreaktionen mellem koncentreret svovlsyre og vand er kraftigt exoterm. Når man fortynder koncentreret svovlsyre, er det derfor sikrest at hælde syren i vandet under omrøring. Hvis man hælder vandet i syren, kan man risikere, at der sker stødkogning.
2014
3
kem
Jan Ivan Hansen Hvordan kan man bruge husketeknik i kemi? Husketeknik er en gammel opfindelse. Allerede i den græske oldtid arbejdede man meget med husketeknikker.
2014
3
kem
Keld Nielsen Rundt om navngivning i kemi Navngivning af kemiske forbindelser er en hjørnesten i kemi, både som videnskabsfag og som undervisningsfag.
2014
3
kem
Lars Andersen
m.fl.
Naturvidenskabeligt grundforløb En eksempelsamling.
2014
3
kem
Leif Hedegaard Kristensen Er der biodiesel i den danske dieselolie? Svaret burde jo være indlysende for i juni 2009 vedtog Folketinget en lov om bæredygtige biobrændstoffer.
2014
4
kem
Frede Storborg Thiosulfat Thiosulfat optræder i forskellige reaktionstyper i gymnasiekemien, fx i fældningsreaktioner, i redoxreaktioner samt i kompleksdannelsesreaktioner.
2014
4
kem
Leif Kristensen Bestemmelse af indholdet af transfedtsyrer i fedtstoffer IR kan ligeledes bruges til at finde indholdet af transfedtsyrer. Det viser sig nemlig, at transfedtsyrer har en karakteristisk absorption ved 966 cm–1.
2014
4
kem
Marie Eiland
Anne Boie Johannesson
Fedt og innovation I det følgende beskriver vi vores forløb, men først lidt om innovative kompetencer og den innovationsmodel, vi brugte.
2014
5
kem
Johanne Jensen Kemilærerforeningens beretning 2013–2014
2014
6
kem
Kemilærerforeningen Idékatalog over mulige AT–forløb med kemi som det ene fag Dette idekatalog er et produkt af Kemilærerforeningens undersøgelse med at indsamle og belyse problemstillinger ved at arbejde tværfagligt med kemi (2014).
2014
6
kem
Leif Kristensen Ethanolbestemmelse i vandige opløsninger En lille artikel om anvendelse af IR.
2013
1
kem
Anne Boie Johannesson Kemi C i læreplanstro version Vi har styr på kernestof og eksamenskrav, men hvad med alt det andet? Denne artikel giver et bud på kemi C (stx) i en ”læreplanstro” version…
2013
2
kem
Gert Bergstein Eksperimentel prøveform i kemi i HF, HTX og STX Projektets formål var at indsamle erfaringer og belyse problemstillinger ved anvendelse af eksperimentel prøveform ved eksamen i kemi på stx og htx. Arbejdsgruppen har valgt også at medtage hf.
2013
2
kem
Martin Worm–Leonhard Spektrofotometri med mobiltelefon I denne artikel er det eksemplificeret, hvorledes en mobiltelefon bruges som spektrofotometer ved øvelsen ”Opløseligheden af kobber(II)sulfat”.
2013
3
kem
Anne Boie Johannesson Hvorfor skriver eleverne rapporter? Hvorfor er rapportgenren den altdominerende skriftlige genre på kemi C, når det eksperimentelle arbejde skal dokumenteres? Er det en motiverende og engagerende genre, der er vedkommende for eleverne?
2013
3
kem
Karl P. Larsen Tantal – hvad mobiltelefonen gemte I forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2012 var det, takket været en donation fra Nordea–fonden, muligt at søge om midler til gennemførelsen af utraditionelle naturvidenskabelige projektforløb.
2013
4
kem
Frede Storborg Silicium Silicium udgør over 25% af jordskorpen og er næst efter oxygen det mest udbredte grundstof i den tilgængelige del af vores klode. Pga. dets halvlederegenskaber er det grundlaget for hele den elektroniske industri.
2013
5
kem
Johanne Jensen Kemilærerforeningens beretning 2012–2013
2013
6
kem
Frede Storborg opcis/ trans-Omlejring – eller Z/E-Omlejring Når man i undervisningen omtaler geometrisk isomeri, er der behov for eksperimenter, der illustrerer cis- og trans-forbindelsernes forskellige fysiske og/eller kemiske egenskaber.
2012
2
kem
Gunnar Myrup Humle og ølbrygninge Særlig vigtig for duft og smag er den efterfølgende kogning af urten med humle. Ved denne proces tilføres øllet et bredt spektrum af specielle kemiske forbindelser, med flere vigtige egenskaber.
2012
3
kem
Anne Boie Johannesson Kemi C uden tavleundervisning Jeg kunne godt tænke mig lidt mere debat og erfaringsudveksling på disse sider i vores fagblad. Derfor kommer der her lidt om, hvordan jeg har ændret min undervisningspraksis i løbet af det sidste års tid.
2012
3
kem
Gunnar Myrup Phenoler og polyphenoler – Oxidation af hydroquinon Phenoler er en meget overset stoftype i gymnasiepensum og med enkelte undtagelser også i lærebøgerne. Dette er underligt, især i betragtning af den store betydning og anvendelse, som stofferne har haft og stadigvæk har.
2012
3
kem
NF–lærere på Egedal Gymnasium, Efterslæg Fællesfagligt eksperimentelt arbejde i naturvidenskabelig fa I forbindelse med et udviklingsprojekt med deltagelse af 12 NF–lærere fra 4 skoler har vi udarbejdet nogle forslag til, hvordan man kan gøre undervisningen mere fællesfaglig.
2012
3
kem
Ole L. Trinhammer
Anders B. Laursen
Isabela Costinela Man
Jan Rossmeisl
Søren Dahl
Vulkanplot – Sabatiers princip i heterogen katalyse Artikel om katalyseforskning, hvor der under det internationale kemiår 2011 er udviklet et gymnasieforsøg, som er udviklet i forbindelse med et formidlingsprojekt under CASE.
2012
4
kem
Gunnar Myrup Oxidation af hydroquinon med vejledninger Phenoler og polyphenoler har to meget markante kemiske egenskaber. De indgår let i elektrophil aromatisk substitution og i redoxreaktioner, idet mange phenoler oxideres let, selv af luftens oxygen (dioxygen) med evt. hjælp af en katalysator.
2012
4
kem
Jes Bo Andersen Dovne kemilærere får E–hjælp Som kemiunderviser kan man godt blive helt udmattet ved tanken om de mindre inspirerende sider af jobbet. Men der er hjælp at hente i nye elektroniske værktøjer. Og de er både nemme at bruge og billige at anskaffe.
2012
4
kem
Sara Ringgaard, Konservatorerne og kemi På Konservatorskolen uddannes konservatorer inden for fem forskellige linjer: kulturhistorisk linje, kunstlinjen, monumentalkunst, grafisk linje og naturhistorisk linje.
2012
5
kem
Ole Vesterlund Nielsen Kemilærerforeningens beretning 2011–2012
2012
6
kem
Hans Futtrup Mikkelsen Eventyret om lille Natrium Følgende eventyr er skrevet for at sætte lidt ekstra krydderi på introduktionen af ioner og salte. Det kan selvfølgelig også bruges senere som repetition af ioner og salte.
2011
2
kem
Gert W. Bergstein KemiForsøget Reaktionshastighed - bestemmelse af reaktionsorden og aktiveringsenergi
2011
2
kem
Lisbeth Brix Organisk kemiøvelse - uden organiske opløsningsmidler
2011
3
kem
Anette Valentin Gregersen
Simon Winther Nielsen
Synopsis om vinens kemi Opfølgning på efteruddannelseskursus for kemilærere til Montpellier i Frankring, oktober 2010.
2011
4
kem
Karen Vibe-Pedersen Metaller fortæller Et samarbejde mellem Aarhus Katedralskole og Moesgård Museum som en del af et netværk mellem museer og gymnasier, der lyder det mundrette ord INTRFACE.
2011
4
kem
Lars Bjarne Nielsen
Marianne Schou Nielsen
Marie Eiland
Alkalisk fosfatase i undervisningen Katalysatorer og makromolekyler er en del af det obligatoriske stof i biologi, kemi og ikke mindst i bioteknologi. Der er derfor behov for simple, billige og hurtige metoder til målinger af enzymer og deres aktivitet.
2011
5
kem
Ole Vesterlund Nielsen Kemilærerforeningens beretning 2010–2011 0
2010
1
kem
Heidi Graversen
Vibeke Axelsen
KemiForsøget Titrering af chlorid med sølv(I)nitrat og 2,7-dichlorfluorescein som indikator
2010
1
kem
Henrik Skov
Lise Lotte Sørensen
Michael Goodsite
Kortlivede klimakomponenter i Arktis Det er meget vigtigt, at vi forstår carbonkredsløbet, men lige så vigtigt at forstå de kortlivede klimakomponenter i atmosfæren: gasarterne methan og ozon samt sodpartikler
2010
2
kem
Heidi Graversen
Vibeke Axelsen
Kemiforsøget: Campbell’s Blue Bottle i ny forklædning Det kendte demonstrationseksperimentet med Campbell’s Blue Bottle kan varieres, så man også observerer fine farveskift mellem gul, rød og grøn
2010
2
kem
Jens Ingwersen Svanesang? Ikke endnu… Visse forklaringer og modeller står i vejen for elevernss forståelse
2010
3
kem
Gert W. Bergstein Kemiforsøget: Et lille tip vedr. Verniers spectroVis Hvordan forhindre, at der trænger falsk lys ind i spectrofotmeteret?
2010
4
kem
Jens Skak-Nielsen Vand, saltvand og negativt tryk I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel 2 og 3. Først vil jeg forsøge mig med nogle primitive beregninger over vandmolekylet og vand. Afslutningsvis skitseres et fors
2010
4
kem
Steen Ellemose Kemiforsøget: Pigmenter i kalkmalerier I forbindelse med et studieretningsprojekt med fagene kemi og billedkunst, med emnet kalkmalerier, stod vi over for en udfordring mht. analyse af pigment i kalkmalerier. Løsningen var reflektionsspektroskopi.
2010
5
kem
Ole Vesterlund Nielsen Kemilærerforeningens beretning 2009-2010
2010
6
kem
Rikke V. Hedegaard
Leif H. Skibsted
Dannelse af akrylamid og andre bruningsprodukter Kemien bag ændringer af varmebehandlede fødevarer er kompleks. Vigtige reaktioner omtales: 1) oxidationsprocesser vedrørende fedt og proteiner, 2) karamellisering af sukkerstoffer og 3) Maillardreaktionen, der involverer kulhydrater og proteiner.
2009
1
kem
Anders Theilgaard Madsen
Esben Taarning
Claus Hviid Christensen
Fremtidens biodiesel: Kom fedtaffald i tanken Mange tror måske, at det er svært for menigmand at lave biobrændstof. Det er faktisk forkert, fordi biodiesel nemt kan laves af kemikalier, der er ret almindelige i laboratorier og hos købmanden og materialisten. Det kræver blot en såkaldt om-estring
2009
2
kem
Nønne Prisle
Merete Bilde
Klimaforandringer: Hvilken farve har fremtidens skyer? Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på Jorden. Men mange af de mekanismer, som afgør skyernes rolle, er stadig ikke afdækkede. Hvilken termodynamisk model giver den bedste beskrivelse af skydannelsen?
2009
3
kem
Dorte Lind Damkjær Fremstilling af biodiesel vha enzymatisk katalyse Øvelsesvejledning
2009
3
kem
Dorte Lind Damkjær Oprensning af beta-fructofuranosidase fra gær Øvelsesvejledning
2009
4
kem
Christina Ihlemann CLP og miljøstyrelsens farekampagne Inden længe vil de gamle faresignaler på kemiske stoffer og blandinger være udskiftet med nye
2009
4
kem
Gert Bergstein KemiForsøget: coffein Kvalitativ påvisning af coffein i kaffe og te
2009
5
kem
Ole Vesterlund Nielsen Kemilærerforeningens beretning 2008-2009
2009
6
kem
Eleonora Miquel Becker
Leif H. Skibsted
Parmaskinker og de andre Farven på kød og kødprodukter byder på interessante kemiske problemstillinger velegnet til undervisning.
2009
6
kem
Gert W. Bergstein KemiForsøget Formålet med dette forsøg er at bestemme indholdet af koffein i en energidrik, kaffe og te og om muligt sammenligne med varedeklarationen. Forsøget udføres ved en spektrofotometrisk metode.
2008
1
kem
Christian Janfelt
Frants R. Lauritsen
Kan analyselaboratoriet flyttes i felten? Gennem de seneste ti år har der været en rivende udvikling inden for miniaturisering af massespektrometre. En udvikling, der er hjulpet frem af nye pumpesystemer og kompakt elektronik og drevet frem af ønsket om mobile, håndholdte massespektre.
2008
1
kem
Peter N. R. Vennestrøm
Kresten Egeblad
Claus H. Christensen
Kolloider – på bølgelængde med lys og nanoteknologi Forklaringen på mange dagligdags fænomener skal findes i kolloidernes verden. Artiklen er en efterfølger til “Guld og flyvende grise" i nr.3 2007. Kan direkte anvendes som supplerende materiale i gymnasieundervisningen.
2008
2
kem
Esben Thormann
Adam C. Simonsen
Ole G. Mouritsen
May the force be with you Den nyeste instrumentelle udvikling har gjort det muligt direkte at måle de fysiske kræfter, som virker mellem ganske små partikler (kolloider) samt mellem enkelte makromolekyler
2008
2
kem
Rasmus Zink Sørensen
Asbjørn Klerke
Claus Hviid Christensen
Bivirkninger ved brintpiller I 2005 kunne man i pressen læse, at forskere på DTU havde fundet frem til en teknologi, der kunne gøre civilisationen uafhængig af fossile brændstoffer. Nu viser det sig, at “brintpillen”, som var det revolutionerende, har en god bivirkning
2008
4
kem
Jes Chr. Knudsen
Leif H. Skibsted
Mælkeproteiner som funktionelle ingredienser i fødevar Fødevarers hovedbestanddele er proteiner, kulhydrater og fedt samt et større eller mindre indhold af vand (og luft), der tilsammen bestemmer fødevarens tekstur og øvrige fysiske egenskaber.
2008
5
kem
Vibeke Axelsen Kemilærerforeningens beretning 2007-2008
2007
1
kem
Leif Skibsted
Karina Jørgensen
Antioxidanter Livet, som vi kender det, balancerer mellem udnyttelse af oxygen til at generere energi og ødelæggelse af de nødvendige strukturer gennem løbsk oxidation. Antioxidanter er med til at sikre denne balance
2007
3
kem
Søren K. Klitgaard
Kresten Egeblad
Hanne Falsig
Anne Mette Frey
Betina Jørgensen
David Hansen
Lars Johansen
Claus Hviid Christensen
Guld og flyvende grise – en opdagelsesrejse ind i nanokemien Denne opdagelsesrejse ind i nanokemiens verden skal illustrere nogle af kemiens seneste landvindinger gennem simple forsøg, der let kan udføres hjemme i garagen eller på gymnasiet
2007
3
kem
Vibeke Axelsen Tematiseret undervisning I det seneste skoleår har en arbejdsgruppe beskrevet en række undervisningsforløb til kemi C/B/A. Forløbene er opbygget helt tematiserede, og de vil indeholde forslag både til litteratur og eksperimenter
2007
4
kem
Pia Snitkjær Nielsen Det dufter af vin Man kan både have et lidenskabeligt og et videnskabeligt forhold til vin. I denne artikel kombineres de to ved en undersøgelse af tilberedningen af rødvinsfond: hvilke aromastoff er dannes der?
2007
5
kem
Vibeke Axelsen Kemilærerforeningens beretning 2006-2007
2007
6
kem
Simon Dalsgaard Nielsen
Mikael Begtrup
En ny dimension ved rensning af produkter fra kemisk syntese Den tredie flydende fase, fl uorfasen, anvendes i forbindelse med organisk syntese og oprensning af synteseproduktet
2006
1
kem
Jesper Munck Det medicinerede menneske Med 'Det medicinerede menneske' har Danmarks Farmaceutiske Universitet udgivet en temabog til brug i gymnasieskolernes undervisning i kemi og biologi på høj- og mellemniveau
2006
3
kem
NN Kadukemi? Sudoku: Udfyld de tomme felter, så hver vandret række, hver lodret række og hver 3×3 kasse rummer grundstofferne 1-9
2006
5
kem
Vibeke Axelsen Kemilærerforeningens beretning 2005-2006
2006
6
kem
Claus Hviid Christensen På vej mod 'Nye Kemiske Horisonter' Der er selvfølgelig mange flere spændende kemiemner end dem, vi har kunnet dække i 'Kemiske Horisonter'. Derfor har det også været let at finde ti helt andre områder af kemien, som vi nu beskriver i bogen 'Nye Kemiske Horisonter'
2005
1
kem
Carl Th. Pedersen Anthocyaniner - planteverdenens kamæleoner De fleste farvestoffer i planteverdenen tilhører en af grupperne carotenoiderne, der er fedtopløselige, anthocyaninerne eller betalainer, der er vandopløselige
2005
1
kem
Thorkild J. Nielsen Sådan kan man bestemme øllets farve I industriel produktion af øl måler man øllets farve, og man tolererer kun meget små afvigelser fra bryg til bryg af den samme øl. I Europa angives farven efter en skala, EBC, fastlagt af European Brewers Convention
2005
2
kem
Peter B. Yde Exit OT Den algebraiske metode til afstemning. Det værste, man i praksis kan komme ud for, er at skulle bruge 2 ligninger med 2 ubekendte
2005
5
kem
Vibeke Axelsen Kemilærerforeningens beretning 2004-2005
2004
5
kem
Rune Nieman Hansen På skolebænk med hverdagens "små" genier På de få timer, jeg var på skolebesøg, synes jeg, at jeg lærte en masse. Ikke kun, hvad substitution og addition var, men også, hvordan en almindelig hverdag for de danske HTX-elever kunne forløbe. Jeg lærte, at niveauet ikke er faldet
2004
6
kem
Vibeke Axelsen Kemilærerforeningens beretning 2003-2004

 

Opdateret 2010-11-10 af bladredaktøren, se mailadresse i bladet