Her er du: > Kurser eksterne > DASG
T3
DTU
 

Autentisk bioteknologi - i samarbejde med Chr. Hansen 

Print

Tidspunkt:Fredag d. 1. september 2017 - lørdag d. 30. september
Sted:Landsdækkende
Pris:Ca. 1.000,- kr.
Tilmeldingsfrist:Fredag 28. april 2017
Arrangør:DASG

 

Baggrund og formål

I samarbejde med Chr. Hansen lægges der op til en dag i deres laboratorier, hvor der afprøves dele af en yoghurtfremstilling og diskuteres undervisningsmateriale, som kan bruges i den eksperimentelle del af bioteknologi eller biologi. Yoghurt-fremstillingen udføres i deres laboratorium. Kursusdagen skal give lærerne indblik i det, der foregår på en forskningsbaseret bioteknologi-virksomhed. Der kan efterfølgende rekvireres mælkesyrebakterier, så tilsvarende forsøg kan sættes op hjemme på skolen. Undervisningsmaterialet, der udvikles i forbindelse med projektet, deles med andre via DASG.dk.

Indhold

Der afholdes et éndags kursus hos Chr. Hansen i Hørsholm. Kurset gentages to gange.
Kursusdagene vil ligge i efteråret 2017.
Kurset har fokus på fremstilling af yoghurt med forskellige bakteriestammer og disses symbiose samt at undersøge, hvilke parametre der kan justeres med ved produktion af surmælksprodukter.
Kurset vil veksle mellem laboratoriearbejde og teori.

Chr. Hansen producerer naturlige ingredienser til fødevareindustrien og er med 2300 ansatte førende på alle de områder, hvor firmaet leverer produkter. På kurset vil ansatte fra Chr. Hansen orientere om firmaets forskningsområder og produktudviklingen.

Hvem kan deltage

Lærere som underviser i biologi og bioteknologi. Der er en begrænsning på 12 deltagere pr. kursusdag.

Forventninger til deltagerne og skolerne

Ved kursusstart foreligger der skitser til undervisningsmateriale i eksperimentel bioteknologi og biologi, og under det praktiske laboratoriearbejde er det ideen, at deltagerne kommer med input til undervisningsforløb og bidrager til at udvikle undervisningsmaterialet, samt efterfølgende arbejder med undervisningsmaterialet på egne hold.

Skolerne betaler kursusafgift og transportudgifter til kurset.
DASG forventer, at omfanget af den arbejdsindsats, som deltagerne skal yde, aftales på skolen.
Skolen sørger for, at hver deltagende lærer har en Skolekom-adresse.

Projektets tilbud

Projektet arrangerer kurserne og sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekom-konference til kommunikation og erfaringsudveksling.

Kontakt

Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, bj@nagym.dk

 
LMFK-sekretariatetHøffdingsvej 34, 2. sal2500 ValbyTlf.: 35 39 00 64Mail: lmfk@lmfk.dk