Her er du: > Kurser > Matematikkurser
 

Begrebsindlæring med værktøjsprogrammer i matematik - AFLYST 

Print

Tidspunkt:Onsdag d. 13. september 2017, 09:30 - 16:00
Sted:Københavnsområdet
Pris:1.350,00 kr.
Tilmeldingsfrist:Mandag 4. september 2017
Arrangør:Matematiklærerforeningen

 

Vi må desværre aflyse kurset på grund af for få tilmeldinger.
Kurset vil blive udbudt igen i slutningen af foråret.

 

Kursusbeskrivelse

Fra sommereksamen 2018 skal alle besvarelser fra skriftlig eksamen på STX og HF afleveres elektronisk. Det gælder også delen med hjælpemidler for alle eksamener i matematik. Det betyder, at elever skal være fortrolige med at arbejde med matematik på computer. Det bliver man kun, hvis matematikværktøjer inddrages på en naturlig måde i den daglige undervisning både til opgaveregning men især også til begrebsindlæring. Dette fremgår også tydeligt af de nye læreplaner i matematik, hvor anvendelsen af matematikprogrammer som læringsværktøj er fremhævet.

På kurset fokuseres på begrebsindlæring med matematikprogrammer. Det gælder den tekniske side, men også hvordan undervisning i brugen af matematikprogrammer kan tilrettelægges samt styres i selve undervisningssituationen.

Kurset tilrettelægges som en vekselvirkning mellem korte oplæg og kursisternes arbejde med øvelser og små forløb, som direkte kan anvendes i undervisningen.

På kurset behandles bl.a. følgende punkter:

  • Hvordan starter jeg min undervisning med it? Hjælper jeg med at installere?
  • Hvordan undervises i brugen af matematikprogrammer?
  • Introduktion til matematikprogrammernes muligheder i relation til begrebsindlæring
  • Funktioner
  • Geometriske konstruktioner (HF) og vektorer (STX)
  • Statistik og sandsynlighedsregning

På kurset anvendes programmerne TI-Nspire CAS samt Geogebra, således at den enkelte deltager kan arbejde med det program, som bruges på egen skole. Skoler, der anvender Maple, opfordres til at benytte Geogebra (gratis) ved begrebsindlæring pga. Geogebras dynamiske styrker. Geogebra er allerede en del af Wordmat.

Kursusdagen er planlagt med korte oplæg, hvorefter kursisterne får mulighed for at afprøve og arbejde videre med de præsenterede faciliteter.

Undervisere

TI-Nspire CAS: Brian Olesen (Midtsjællandske Gymnasier)
Geogebra: Jes S. Jørgensen (Espergærde Gymnasium)

Målgruppe

Kurset henvender sig til matematikkollegaer på alle ungdomsuddannelser, som har ingen eller lille erfaring i arbejdet med matematikprogrammer i undervisningen.

Praktiske oplysninger

Kurset afholdes ved mindst 20 tilmeldte.

Kontakt

Jes S. Jørgensen, Matematiklærerforeningen, jes.sixtus@skolekom.dk

 
LMFK-sekretariatetHøffdingsvej 34, 2. sal2500 ValbyTlf.: 35 39 00 64Mail: lmfk@lmfk.dk